Gullaschgryde

Gullaschgryde

60+ min
Fryseegnet
Gullaschgryde er inspireret af den klassiske ungarske gullasch eller gullash, som mange staver det. Vi har rundet gullashgryden af med pikantost. Det giver en skøn cremet gryderet fuld af smag. Server gullaschgryden med kogte kartofler eller med en god kartoffelmos. Gullaschgryde er nem at tilberede og passer sig selv i gryden. Det er en dejlig mild og rund ret som både børn og voksne kan lide.
https://www.arla.dk/opskrifter/gullaschgryde/

Sådan gør du

Gullaschgryde
  • Smelt smørret ved kraftig varme i en sauterpande, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i ca. 1 min.
  • Tilsæt hvidvin og kog ved kraftig varme i ca. 2 min. eller til vinen er kogt væk.
  • Drys hvedemel i under omrøring. Tilsæt bouillon lidt ad gangen under omrøring.
  • Tilsæt paprika og timian og bring blandingen i kog.
  • Vend kødet i og kog retten ved svag varme og under låg i ca. 1½ time eller til kødet er mørt - rør af og til.
  • Rør ost i og tilsæt salt og peber. Smag til .
  • Server gullaschgryden med hakket persille og kartofler.

Gryderet er en god anledning til at få brugt grøntsagerne fra køleskabsskuffen. Tilsæt fx gulerødder, svampe, porrer, peberfrugt - og spice gerne retten op med chili. Både kartoffelmos fx med persille, ris , perler eller pasta kan serveres til gryderetter.

Energiindhold for hele retten:

13040 kJ / 3117 kcal

Næringsindhold pr. 100g

405 kJ / 97 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 27,8 % 6,6 g
Kulhydrat: 38,5 % 9,2 g
Fedt: 31,5 % 3,5 g
Alkohol: 2,2 %
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Gullaschgryde
25 g Smør
3 Hakkede løg (ca. 250 g)
2 Store hakkede fed hvidløg
1 dl Tør hvidvin
1½ spsk Hvedemel
3 dl Kalvebouillon
2 spsk Mild paprika
1 tsk Tørret eller 1 spsk frisk timian
800 g Magert kalvekød i tern
200 g Pikant flødeost
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Frisk, hakket kruspersille
Tilbehør
1½ kg Kogte kartofler