Hasselback kartofler

Hasselback kartofler

60+ min
Hasselback kartofler i ovn, er et dejligt nemt og sprødt tilbehør til de fleste retter - og ikke mindst til grillmad. Hasselback kartoflerne passer sig selv i ovnen, mens resten af måltiden kan klares ved siden af. Du kan lave de lækre sprøde kartofler med eller uden skræl - og du kan bruge den smag og de krydderurter, du foretrækker. Uvist af hvilken grund er der nogen, der omtaler Hasselback kartofler som hasselbagte kartofler - men det er altså ikke helt korrekt - læs nedenunder hvorfor :)
https://www.arla.dk/opskrifter/hasselback-kartofler/

Sådan gør du

Hasselback kartofler
  • Skræl kartoflerne og skær hver kartoffel knapt igennem i tynde skiver på tværs.
  • Læg dem i en smurt bradepande og pensl med smør. Drys salt over.
  • Steg kartoflerne midt i ovnen ca. 1 time ved 225° - traditionel ovn og server dem som de er eller med valgfri topping

Når du skal skære kartoflerne i tynde skiver, kan det være nemmere at lægge kartoflerne mellem skaftet på to trægrydeskeer - på den måde skærer du ikke helt igennem kartoflen og kartoflen ligger fast.

Hasselbacken er navnet på en kro i Stockholm (Stedet fik navnet i 1760'erne). Hasselback kartoflen har navn efter denne kro og er første gang omtalt i en svensk kogebog i 1935.

Energiindhold for hele retten:

5612 kJ / 1341 kcal

Næringsindhold pr. 100g

767 kJ / 183 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 4,4 % 2 g
Kulhydrat: 31,1 % 14 g
Fedt: 64,5 % 13,4 g
Mere inspiration

Hjemmelavet pesto - også skøn på hasselback kartofler.

Pesto
45 min
Pesto
(160)
Relateret video
Sådan parterer du kylling

Har du brug for hjælp til partering? Se hvordan du parterer kylling og andre fjerkræ som and, kalkun og gås med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

Hasselback kartofler
10 Store kartofler (ca. 1½ kg)
50 g Smeltet smør
1½ tsk Groft salt
Topping
5 spsk Kryddersmør, basilikumpesto eller anden pesto