Helstegt oksefilet

Helstegt oksefilet

1 time 10 min
Arbejdstid: 40 min
Helstegt oksefilet er en lækker og velsmagende ret - her serveret med krydderurtesauce og lynstegt broccoli. Prøv den!
https://www.arla.dk/opskrifter/helstegt-oksefilet/

Sådan gør du

  • Lad smørret blive gyldent i en stegegryde.
  • Brun oksefileten ved høj varme ca. 2 min. på hver side.
  • Hæld vand og krydderier ved.
  • Steg fileten ved svag varme og under låg ca. 15 min. på hver side (½ time i alt).
  • Mål kødets centrumstemperatur med et stegetermometer de sidste 10 min. af stegetiden.
  • Den skal være ca. 55°.
  • Fileten er nu rosastegt.
  • Tag den op og lad den hvile tildækket i ca. 15 min. - gem stegeskyen.
Krydderurtesauce
  • Blend 3 dl af stegeskyen, persille og karse et kort øjeblik. Hæld saucen i en gryde og tilsæt cremefraiche. Bring saucen i kog under stadig omrøring, tilsæt peber og smag til.
Lynstegt broccoli
  • Skær broccolien i lange flade strimler. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Svits broccoli og hvidløg heri i ca. 4 min. - broccolien skal være sprød. Tilsæt salt.

Du kan bruge oksemørbrad i stedet for oksefilet - steg oksemørbraden ca. 11 min. på hver side. Jævn evt. saucen med saucejævner.

Energiindhold for hele retten:

16760 kJ / 4006 kcal

Næringsindhold pr. 100g

460 kJ / 110 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 28 % 7,6 g
Kulhydrat: 27,4 % 7,4 g
Fedt: 44,6 % 5,6 g
Relateret video
Hvordan koger man broccoli

Få tips til hvordan du nænsomt koger broccoli med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

25 g Smør
1 kg Oksefilet
1½ dl Vand
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
½ tsk Tørret salvie
Krydderurtesauce
1 dl Små kviste af persille
1 dl Klippet frisk karse
3 dl Creme fraiche 38%
Friskkværnet peber
Lynstegt Broccoli
600 g Broccoli
25 g Smør
1 Lille knust fed hvidløg
½ tsk Groft salt
Tilbehør
1½ kg Kartofler