Jordbærtærte

Jordbærtærte

60+ min
Opskrift på klassisk jordbærtærte - som den du køber hos den gode bager. Jordbærtærten smager af dansk sommer! Prøv denne klassiske jordbærtærte med sprød mazarinbund og vaniljecreme, næste gang de danske jordbær er i sæson!

Sådan gør du

Forbagning:

Ca. 10 min. ved 200° - traditionel ovn.

Bagning:

Ca. 20 min. ved 175° - traditionel ovn.

Tærtebund
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt flormelis og æggeblomme og saml dejen løst.
  • Tryk den smuldrede dej ud i en smurt tærteform med løs bund (ca. 22 cm i diameter). Tryk dejen godt op ad kanten.
  • Stil tærtebunden tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  • Prik bunden med en gaffel. Forbag tærtebunden midt i ovnen.
Mazarinfyld
  • Pisk smør, sukker og marcipan luftig med en håndmixer. Tilsæt æg og mel, og pisk det godt.
  • Fordel mazarindejen i den forbagte tærtebund og bag den færdig midt i ovnen.
  • Drys chokoladen på den varme bund og lad det smelte. Fordel det over hele bunden og lad kagen køle af, i formen, på en bagerist i ca. ½ time.
Konditorcreme
  • Pisk mælk og æg let sammen i en tykbundet gryde. Pisk sukker, mel og vaniljekorn og -stang i gryden.
  • Bring blandingen i kog under piskning og kog cremen ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 3 min. - eller til melsmagen er væk.
  • Hæld cremen i en skål (fjern vaniljestangen) og dæk den med film helt nede ved cremen, så den ikke danner skind. Lad cremen køle af.
  • Pisk fløden til et let skum og vend den i cremen.
  • Fordel konditorcremen på mazarintærten.
Jordbærgelé
  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Lun jordbærsaften. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved og smelt den i jordbærsaften. Lad blandingen afkøle til den er lillefingervarm.
  • Pynt imens kagen med jordbærskiver og pensl dem med den lune jordbærgeléblanding.

Skal det gå lidt hurtigere kan du stille tærtebunden i fryseren i ca. 15 min. - eller helt springe tiden i køleskabet over. Vær dog forberedt på, at kanten så måske glider lidt ned.

Energiindhold for hele retten:

18421 kJ / 4403 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1195 kJ / 286 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 6 % 4,2 g
Kulhydrat: 39 % 27,5 g
Fedt: 55 % 17,8 g
Mere inspiration

God gammeldags jordbærgrød hører sommeren til - smager af gode minder...

Jordbærgrød
15 min
Jordbærgrød
(134)
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Tærtebund
100 g Koldt smør
175 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
2 spsk Flormelis
1 Æggeblomme
Mazarinfyld
100 g Smør
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
75 g Marcipan
2 Æg
35 g Hvedemel (ca. ¾ dl)
50 g Finthakket mørk chokolade
Konditorcreme
2 dl Mælk
1 Æg
2 spsk Sukker
1 spsk Hvedemel eller majsstivelse
1 Vaniljestang - kornene heraf
1½ dl Piskefløde
Jordbærgelé
1 blad Husblas
¼ dl Koncentreret jordbærsaft
300 g Jordbær i skiver
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk