Kartoffelpandekage

Kartoffelpandekage

30 min
Kartoffelpandekage, også kaldet røsti, laves i denne opskrift med kolde kogte kartofler, hvilket gør den til en god tøm-køleskabet opskrift - for tilbehøret kan selvfølgelig også varieres alt efter, hvad man har af rester. Har du ikke kogte kartofler, kan du i stedet bruge rå revne kartofler til kartoffelpandekagen.
https://www.arla.dk/opskrifter/kartoffelpandekage/

Sådan gør du

Hytteostsalat
  • Læg baconskiverne i en kold pande og steg dem ved kraftig varme i ca. 2 min.
  • Skru ned til jævn varme og steg derefter baconskiverne til de er gyldne og sprøde.
  • Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle. Knæk baconen i mindre stykker.
  • Halver tomaterne og fjern de våde kerner. Skær tomatkødet i tern.
  • Rør hytteosten sammen med hvidløg, baconstykker og tomattern. Smag til.
  • Lad hytteostsalaten stå tildækket i køleskabet til servering.
  • Riv kartoflerne groft og bland dem med de øvrige ingredienser.
  • Lad halvdelen af smørret gyldne i en pande og fordel herpå kartoffelblandingen.
  • Tryk den let med en paletkniv og steg den ved jævn varme i ca. 2 min.
  • Lad pandekagen glide over på et grydelåg.
  • Kom resten af smørret på pandekagen og læg panden over som et låg.
  • Vend den hurtigt rundt og steg videre i ca. 2 min., til kartoffelpandekagen er gylden og sprød.
  • Skær kartoffelpandekagen i mindre trekanter og server dem varme sammen med hytteostsalat, salat og løg.

Kolde kogte kartofler kan erstattes af rå revne kartofler, men så skal kartoffelpandekagen stege ca. 15 min. på hver side.

Energiindhold for hele retten:

4720 kJ / 1128 kcal

Næringsindhold pr. 100g

336 kJ / 80 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 24 % 4,7 g
Kulhydrat: 39,6 % 7,8 g
Fedt: 36,4 % 3,3 g

Ingredienser

Hytteostsalat
8 skiver Bacon (ca. 125 g)
2 Tomater
250 g Hytteost
1 Lille knust fed hvidløg
500 g Kolde kogte kartofler
2 Finthakket løg
1 Æg
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
25 g Smør
Tilbehør
6 Salatblade, fx egeløv
½ Rødløg i tynde både