Kartoffelsalat med tomater, bønner og oliven

Kartoffelsalat med tomater, bønner og oliven

30 min
En skøn kartoffelslat med masser af smag og fuld af farver. Et måltid i sig selv, men også meget velegnet til fisk eller kød fra grillen.
https://www.arla.dk/opskrifter/kartoffelsalat-med-tomater-bonner-og-oliven/

Sådan gør du

  • Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 15 min. eller til de er møre. Tag 1½ dl kogevand fra, hæld resten af vandet fra kartoflerne og kom dem i en skål. Lad kartoflerne køle lidt af og mos dem meget let (bare et lille tryk på hver kartoffel).
  • Blend imens kvark, ost, basilikum, olie, salt og 1 dl kogevand fra kartoflerne til en glat basilikummarinade. Vend kartoflerne i marinaden - tilsæt evt. ekstra kogevand, hvis marinaden bliver for fast i konsistensen. Anret de marinerede kartofler lagvis med tomater, bønner og oliven. Drys med salt og peber, smag til og server den lune kartoffelsalat med rugbrød.
Energiindhold for hele retten:

8260 kJ / 1974 kcal

Næringsindhold pr. 100g

244 kJ / 58 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 17,3 % 2,5 g
Kulhydrat: 54,3 % 7,8 g
Fedt: 28,4 % 1,9 g
Relateret video
Hvordan koger man nye kartofler

Se her hvordan du koger nye kartofler. Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du nænsomt koger nye kartofler - så smag og konsistens giver den helt rigtige smag af sommer.

Ingredienser

1 kg Skrubbede nye kartofler - evt. i halve og kvarte
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
250 g Kvark, græsk yoghurt eller fraiche
50 g Fintrevet hård ost, fx parmigiano reggiano
1½ dl Basilikumblade
2 spsk Olivenolie
½ tsk Groft salt
400 g Cocktailtomater i halve
300 g Dampede grønne bønner i mindre bidder
100 g Oliven
½ tsk Havsalt
Friskkværnet peber
Tilbehør
240 g Rugbrød - evt. ristet