Kebabpizza

Kebabpizza

60+ min
Kebabpizza er en fast food klassiker - men har du prøvet at lave den selv? Her får du opskriften på alle elementer til din kebabpizza - marinade til kødet, bunde, hvidløgsdressing og chiliolie. Lav kebabpizza til hele familien eller gode venner og lad duften af de skønne krydderier fra mellemøsten brede sig i køkkenet!
https://www.arla.dk/opskrifter/kebabpizza/

Sådan gør du

Bagetid :

12-14 min. ved 275° - traditionel ovn.

Pizzadej
  • Smuldr gæren og opløs den i vandet. Tilsæt mel, olie, sukker og salt.
  • Ælt dejen blank og smidig i ca. 8 min.
  • Stil dejen tildækket med husholdningsfilm til hævning et lunt sted. Lad dejen hæve i ½ time.
  • Vend dejen ud på et bord og stram den op til 2 store boller. Lad dejen hæve tildækket med husholdningsfilm i ½ time.
  • Sæt to bageplader til opvarmning i ovnen.
  • Tryk og form dejene til 2 pizzabunde (ca. 35 cm i diameter). Kom bundene på bagepapir og fordel fyldet herpå.
  • Træk pizzaerne over på de varme bageplader – og bag dem øverst og nederst i ovnen til bundene er sprøde og fyldet er gyldent.
Kebab
  • Rist spidskommen på en pande ved middelvarme til du kan dufte det, uden at bukke dig ned.
  • Knus spidskommen i en morter.
  • Bland det med de andre krydderier, kød, olie og salt.
  • Stil til side indtil du skal samle din kebabpizza.
Chiliolie
  • Rør olie, sambal oelek og hvidløg sammen i en lille skål.
  • Stil til side.
Crmefraichedressing
  • Rør cremefraiche, hvidløg, oregano og salt sammen i en skål.
  • Stil til side.
Sådan laver du kebabpizza
  • Form fire pizzabunde med hænderne eller en kagerulle (ca. 25 cm i diameter).
  • Læg bundene på bagepapir. Fordel pizzasauce, revet ost og kebabstrimler på pizzaerne.
  • Træk papiret over på to varme bageplader og bag pizzaerne nederst og øverst i ovnen.
  • Fordel de friske grøntsager på de færdigbagte pizzaer sammen med cremefraiche dressing og evt chiliolie. Server straks.

Du kan erstatte oksekød med lam eller kylling.

Du kan variere din krydderiblanding efter smag. Brug fx ras el hanout.

Energiindhold for hele retten:

16301 kJ / 3896 kcal

Næringsindhold pr. 100g

717 kJ / 171 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 20,6 % 8,7 g
Kulhydrat: 41,4 % 17,5 g
Fedt: 38 % 7,4 g

Ingredienser

Pizzadej
20 g Gær
3 dl Vand - lillefingervarmt
400 g Pizzamel, fx tipo 00
1 spsk Olivenolie
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Kebab
2 tsk Hel spidskommen
300 g Strimler af okseklump
1 tsk Paprika
1 tsk Groft salt
½ tsk Friskkværnet peber
2 tsk Olivenolie
Chiliolie
2 spsk Olivenolie
1 spsk Sambal oelek
Cremefraichedressing
2 dl Creme fraiche
2 Knuste fed hvidløg
1 tsk Tørret oregano
½ tsk Groft salt
Fyld til kebabpizza
200 g Pizza sauce
200 g Revet mozzarellaost
1 Hjertesalat i strimler
1 Lille rødløg i tynde både
2 Tomater i skiver
½ Agurk i skiver