Helstegt kylling i ovn

Helstegt kylling i ovn

60+ min
Uhm! Kyllingesteg. En hel kylling i ovn bliver ekstra saftig og lækker med fyld af persille, citron og hvidløg. Helstegt kylling i ovn er en dejlig ret, som man aldrig bliver træt af. Skønt tilbehør der består af bagte rodfrugter og en herlig sovs. Så bliver det ikke meget bedre.
https://www.arla.dk/opskrifter/kylling-i-ovn/

Sådan gør du

Kylling
  • Klip vingespidser og gump af kyllingen. Rens, skyl og tør den godt.
  • Skær bunden af hvidløgsfeddene, kom dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad hvidløgene trække i ca. 3 min. og hæld vandet fra.
  • Drys kyllingen indvendigt med salt og fyld med persille, citronskal og hvidløg. Luk med en kødnål.
  • Bland smeltet smør og citronsaft og pensl kyllingeskindet med blandingen. Drys med salt og peber.
  • Læg kyllingen i et ovnfast fad og brun den øverst i ovnen ca. ½ time ved 225° - varmluft, med rygsiden opad, i ca. 20 min. Vend kyllingen og brun den med brystsiden opad i ca. 10 min.
  • Hæld vand i fadet, skru ned for ovnen og steg kyllingen færdig ca. ½ time ved 175° - varmluft. Gem skyen (ca. 2 dl).
  • Del kyllingen i 6-8 stykker lige inden serveringen - evt. inde ved bordet.
Bagte rodfrugter
  • Læg rodfrugterne på en plade med bagepapir. Bland dem med smør og salt og bag rodfrugterne nederst i ovnen ca. 10 min. ved 225° og derefter ca. ½ time ved 175° - varmluft.
Sauce
  • Si skyen fra kyllingen over i en lille gryde, tilsæt fløde og bring saucen i kog.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt saucejævner. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt salt og smag til.

Du kan godt hælde skyen fra kyllingen 5-7 minutter før den er færdig, så du kan lave saucen mens kyllingen steger færdig.

Forår og sommer kan du fx servere en fyldig spidskålssalat til kyllingen.

Energiindhold for hele retten:

10332 kJ / 2469 kcal

Næringsindhold pr. 100g

343 kJ / 82 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 20,9 % 4,2 g
Kulhydrat: 44,2 % 8,9 g
Fedt: 34,9 % 3,2 g
Mere inspiration

Prøv også at lave en hel kylling i airfryer.

Ingredienser

Kylling
1 Kylling (ca. 1400 g)
8 Små fed hvidløg med skal
2 dl Kogende vand
½ tsk Groft salt
10 stilke Bredbladet persille
skallen fra 1 Citron (usprøjtet) - kun det gule
10 g Smør - smeltet
2 tsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 dl Vand
Bagte rodfrugter
600 g Skrubbede kartofler i grove stykker
400 g Rødbeder i grove stykker
3 Persillerødder i grove stykker (ca. 400 g)
1 Sød kartoffel i grove stykker (ca. 200 g)
10 g Smør - smeltet
1½ tsk Groft salt
Sauce
¼ liter Madlavningsfløde
2 spsk Saucejævner
¼ tsk Groft salt
Evt. kulør
Pynt
Bredbladet persille