Myslibar

Myslibar

45 min
En hjemmelavet myslibar er den perfekte snack til madpakken eller på farten. Her får du opskriften på en klassisk myslibar, der smager meget bedre end dem, du kan købe - og så er de både hurtige og nemme at lave. Myslibarerne består blandt andet af havregryn, mandler, kokos og mørk chokolade - og sesam, som giver en helt unik og skøn smag til barerne. Du kan nemt variere opskriften ved fx at tilføje tørrede frugter, andre nødder eller en anden slags chokolade.
https://www.arla.dk/opskrifter/myslibar/

Sådan gør du

Bagetid:

15-18 min. ved 150 grader varmluft.

  • Bland mandler, sesamfrø, kokosmel, havregryn, chokolade og salt sammen i en skål.
  • Smelt smør og honning i en gryde, hæld det direkte over mysliblandingen og bland det godt.
  • Fordel massen jævnt ud i en form (ca. 30x10 cm) beklædt med bagepapir - sørg for at presse blandingen godt ud i formen.
  • Bag massen og lad den efterfølgende køle helt af.
  • Skær myslibarer ud i passende størrelser.

Du kan nemt give myslibarerne dit eget twist ved fx at tilføje tørrede frugter, andre nødder eller en anden slags chokolade.

Myslibarerne bør opbevares på køl.

Energiindhold for hele retten:

8938 kJ / 2136 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1977 kJ / 473 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 9,1 g
Protein: 9,5 % 11,1 g
Kulhydrat: 31 % 36,1 g
Fedt: 59,5 % 31,8 g
Mere inspiration

Disse boller med mysli er også virkelig gode på farten.

Ingredienser

100 g Mandler, ristede og grofthakkede
50 g Sesamfrø, ristede
50 g Kokosmel
100 g Grovvalsede havregryn
50 g Finthakket mørk chokolade, ca. 80%
¼ tsk Fint salt
25 g Smør
5 spsk Honning