Pandekagelagkage med chokolade og flødeskum

Pandekagelagkage med chokolade og flødeskum

60+ min
Bag en stak chokoladepandekager og læg den sammen med flødeskum, banan, hindbærmarmelade og mørk chokolade. Super nem og super lækker lagkage!
https://www.arla.dk/opskrifter/pandekagelagkage-med-chokolade-og-flodeskum/

Sådan gør du

  • Bland mel og sukker i en skål. Pisk kakaomælken i lidt efter lidt og derefter æggene. Tilsæt smeltet smør. Lad en pande (ca. 20 cm i diameter) blive godt varm og fordel ca. 1 dl dej heri. Bag pandekagen ved jævn varme ca. 1½ min. på hver side. Lad pandekagen køle af på et stykke bagepapir og gentag med resten af dejen.
Opbygning
  • Læg en pandekage på et fad og fordel flødeskum og hakket chokolade på den. Smør en pandekage med marmelade og læg den ovenpå. Læg en pandekage ovenpå og fordel bananskiver herpå. Gentag til der ikke er mere fyld og flere pandekager. Slut af med flødeskum på toppen. Pynt med bananskiver, friske hindbær og hakket chokolade.
Energiindhold for hele retten:

19313 kJ / 4616 kcal

Næringsindhold pr. 100g

927 kJ / 221 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 7 % 3,8 g
Kulhydrat: 30,3 % 16,5 g
Fedt: 62,7 % 15,7 g
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

Ingredienser

125 g Hvedemel (ca. 2¼ dl)
2 spsk Sukker
½ liter Kakaomælk
5 Æg
125 g Smør - smeltet
½ liter Piskefløde - pisket til let skum
50 g Grofthakket mørk chokolade
100 g Hindbærmarmelade
4 Bananer i tynde skiver (ca. 400 g - gem lidt til pynt.)
Pynt
Friske hindbær
Grofthakket mørk chokolade