Roastbeef med bagte kartofler

Roastbeef med bagte kartofler

60+ min
Roastbeef med bagte kartofler er skøn gæstemad. Både roastbeef og de bagte kartofler passer sig selv i ovnen, mens du tager imod gæsterne. Server fx en lækker ravigotte dressing til de bagte kartofler.
https://www.arla.dk/opskrifter/roastbeef-med-bagte-kartofler/

Sådan gør du

Stegetid for kød:

Ca. 45 min. ved 175° - traditionel ovn.

Bagetid for kartofler:

Ca. ½ time ved 250° - traditionel ovn.

Roastbeef
  • Brun kødet på alle sider i gyldent smør i en pande - ca. 3 min. i alt.
  • Læg roastbeefen i en lille bradepande og sæt evt. et stegetermometer i stegen. Drys med salt og peber. Kog panden af med vandet og hæld det ved kødet. Steg midt i ovnen.
  • Tag stegen ud efter ca. 30 min. og mål kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55° (rosa). Steg evt. kødet færdigt og tag det ud af ovnen.
  • Lad stegen hvile tildækket i ca. ½ time.
Bagte kartofler
  • Skru op for ovnen til 250°.
  • Bring imens vand og salt i kog i en stor gryde. Kog kartoflerne i ca. 5 min. Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en plade med bagepapir. Bag kartoflerne midt i ovnen mens stegen hviler.
Ravigottedressing
  • Vend fraiche, ravigottesauce, salt og peber sammen. Vend forsigtigt flødeskummet i blandingen. Lad dressingen trække tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
  • Skær kødet i skiver og anret på et varmt fad. Skær et kryds i kartoflerne og server med ravigottedressing og grøn salat.

Ravigottedressingen (minus flødeskum) kan forberedes dagen før.

Energiindhold for hele retten:

22206 kJ / 5307 kcal

Næringsindhold pr. 100g

289 kJ / 69 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 31,2 % 5,3 g
Kulhydrat: 34,1 % 5,8 g
Fedt: 34,7 % 2,7 g
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.

Ingredienser

Roastbeef
1½ kg Roastbeef af okseinderlår
10 g Smør
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Vand
Bagte kartofler
2½ liter Vand
1 spsk Groft salt
2½ kg Skrubbede bagekartofler
Ravigottedressing
½ liter Creme fraiche
½ dl Ravigottesauce
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 dl Piskefløde - pisket til let skum
Tilbehør
300 g Blandet grøn salat