Roastbeef med flødekartofler og champignonpakker

Roastbeef med flødekartofler og champignonpakker

60+ min
En festlig gæsteret af rosastegt roastbeef, flødekartofler og knasende sprøde butterdejspakker. Nem at have med at gøre, da det meste skal i ovnen.
https://www.arla.dk/opskrifter/roastbeef-med-flodekartofler-og-champignonpakker/

Sådan gør du

Bagetid for kartofler:

Ca. 1 time ved 200°.

Stegetid for roastbeef:

Ca. ½ time ved 200°.

Bagetid for butterdejspakker:

15 min. ved 200°.

Flødekartofler
  • Læg kartoflerne taglagt i et ovnfast fad (ca. 20 x 25 cm) og drys med salt og peber. Bland fløde og vand og hæld blandingen over kartoflerne. Læg bagepapir i ovnens bradepande og læg risten oven på. Stil kartoflerne på risten og bag dem midt i ovnen. Lad kartoflerne hvile tildækket i ca. 15 min.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun roastbeefen godt på alle sider i ca. 4 min. Drys med salt og peber. Steg roastbeefen færdig i ovnen ved siden af kartoflerne den sidste ½ time. Lad roastbeefen hvile tildækket i ca. 15 min.
Butterdejspakker
  • Lad imens smørret blive gyldent i en pande. Steg champignonerne ved kraftig varme i ca. 5 min. eller til de er tørre. Bland champignonerne med valnødder, timian og salt. Fold butterdejen ud og skær den i 3 strimler på den korte led og 5 strimler på den lange led - 15 firkanter i alt (ca. 8 x 8 cm). Lad butterdejen hvile på køkkenbordet i ca. 10 min. Fordel champignonfyldet og derefter osten i små stykker på butterdejsfirkanterne. Fold de 4 hjørner mod hinanden og drej dejen sammen i en lille top. Læg butterdejspakkerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen - lige inden serveringen.
  • Skær kødet i helt tynde skiver og server det sammen med flødekartofler, butterdejspakker, porrer og tyttebærsyltetøj.
Tip
  • Du kan skifte blåskimmelosten ud med revet gul ost, fx Arla Karolines Køkken® gratineringsost.
Energiindhold for hele retten:

18562 kJ / 4436 kcal

Næringsindhold pr. 100g

507 kJ / 121 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 24,6 % 7,3 g
Kulhydrat: 22,4 % 6,7 g
Fedt: 53 % 7,3 g

Ingredienser

Flødekartofler
1 kg Melede kartofler i tynde skiver
1¼ tsk Groft salt
1¼ tsk Friskkværnet 5-peberblanding
¼ liter Piskefløde
1 dl Vand
50 g Smør
1 Roastbeef (ca. 900 g)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet 5-peberblanding
Butterdejspakker
25 g Smør
225 g Små champignoner i kvarte
50 g Grofthakkede valnøddekerner
1 spsk Finthakket frisk timian
½ tsk Groft salt
1 plade Butterdej - ca. 24 x 40 cm
75 g Blåskimmelost
Tilbehør
900 g Dampede porrer
Tyttebærsyltetøj