Sigtebrød

Sigtebrød

60+ min
Fryseegnet
Sigtebrød bagt med kærnemælk er en ægte klassiker. Det har en tæt krumme - en næsten svampet konsistens. Kærnemælken giver sigtebrødet en let syrlig smag, som dog opvejes af den søde honning. Alt i alt er sigtebrød på mange både smagen af barndomsminder og nostalgi. Godt til både frokostsandwich og som mellemmåltid med en god skive ost og tandsmør, eller måske noget sødt af og til.
https://www.arla.dk/opskrifter/sigtebrod/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. ½ time ved 200° - traditionel ovn.

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt vand. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kærnemælk. Rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 timer.
  • Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 timer.
  • Ælt dejen godt igennem på et meldrysset bord. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Del dejen i 2 stykker og læg dem i smurte franskbrødforme (a ca. 1½ liter). Tryk dejen ud, så den fylder formene.
  • Lad brødene efterhæve tildækket i ca. ½ time. Rids dem og bag sigtebrødene midt i ovnen.

Prøv at tilsætte 1 tsk knuste fennikelfrø til dit sigtebrød - det er gammel tradition. Form dejen til "Sigteknolde": - form dejen til 2 kugler og bag dem på en plade med bagepapir. Drys evt. med kommen

Lad det frosne sigtebrød tø op på køkkenbordet.

Energiindhold for hele retten:

16411 kJ / 3922 kcal

Næringsindhold pr. 100g

914 kJ / 218 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 11,7 % 6,3 g
Kulhydrat: 78,7 % 42,3 g
Fedt: 9,6 % 2,4 g

Ingredienser

25 g Smør
3 dl Vand
4 dl Kærnemælk
25 g Gær
1 spsk Groft salt
2 spsk Honning, fx lynghonning
1 kg Sigtemel eller sigtet speltmel