Far til to

Den ene af dem – du har stadig ikke helt lært at se forskel på hvem der er Nik og hvem der er Jay – tager mikrofonen og siger… ”Før var vi kendt af alle som Nik og Jay… Nu er vi Nik og Jay og Glenn”

Og med et er det sådan det er. Nu er det Nik og Jay og Glenn – og alle de sange du kendte og elskede skal lige pludselig skrives om.

”Nanananana Nik og Jay-ay-ay…. Og Glenn//

B-bounce med os b-b-baby//

Hva så Danmark er I klar?

Det er Nik og Jay… og Glenn – de hårde hvidevarer…”

Du kan godt se det ik?! Det ændrer alt, når man lige pludselig går fra at være to til at være tre. Det er sådan, det er at blive forældre. Alt hvad du før kendte, er med ét anderledes.

Lige pludselig kan du ikke længere leve dit Nik og Jay-i-start-00’erne liv, hvor du tager på club og drikker dig sanseløst beruset og scorer damer. Ikke hver weekend i hvert fald – og i hvert fald kun hvis du har en meget overbærende partner. Og i det mere lavpraktiske vil en baby i dit liv betyde, at din hverdag vil kredse rundt om den her lille klump kød.

Din søvn vil afhænge af baby. Dit hjem vil blive præget af baby. Du vil formentlig få endnu mere nærkontakt med afføring på grund af baby. Dine tanker vil kredse om baby. Din telefon vil blive fyldt op med billeder af baby. Det er baby, baby, baby. Men ikke på Nik og Jay-måden, for det eneste, der bouncer i dit liv med en baby, er formentlig dig, når du sidder på en stor yogabold, du har indkøbt i håb om, at du kan få baby til at falde i søvn hurtigere, når du hopper op og ned.

Når jeg taler med mænd, der ikke er fædre endnu, er det sket, at de ytrer bekymring om, hvorvidt det er forfærdeligt at få lagt sit liv i baby-benlås og leve på en fem-seks kilos staruts nåde.

Jeg kan sagtens forstå hvorfor de spørger – for en baby fylder virkelig meget i dit liv, men mest af alt er det jo fantastisk – og en kæmpe stor oplevelse, som vil være fyldt af endnu mere lykke og kærlighed, der overstråler enhver frustration. Men den har været vigtigt for mig har det været for mig at dele den her oplevelse med min hustru Emilie. Det har gjort mange ting nemmere, at vi kan dele op og nedture – men samtidig tror jeg, det er vigtigt også at huske, at man ikke kun er mor og far hele tiden – men at man også stadig er kærester – og det synes jeg er noget af det sværeste.

For når hele livet drejer sig om baby, hvad gør man så for at det hele IKKE skal handle om baby.

Vi var for nylig på en kærestetur til London – det var mere eller mindre første gang i halvandet år, vi havde en hel weekend for os selv, hvor børnene blev passet. Frygten var, om vi monstro stadig havde noget at tale om, når nu vi ikke havde børnene at tale om. For i hverdagen er det klart at de fleste samtaler drejer sig om afleveringer og afhentninger – om snackgrønt og bleindkøb – om gråd og søvn, men hvad taler man om, når man ikke taler om det?

Det gik over al forventning. Vi fik talt om lidt af hvert – ikke kun om vejret – og når vi ikke talte, så nød vi i virkeligheden også stilheden. For den er der heller ikke meget af i et børneliv. Men når I lige pludselig går fra at være kærester til også at være forældre, tror jeg, det er vigtigt, at I husker hinanden på, at det engang imellem også skal handle om noget andet end børn.

Vi har en fast aften hver måned, hvor vi har en babysitter – og så sørger vi for at tage på en restaurant eller i teatret eller andet, hvor vi er kærester. Hvor børn kan være børn for en stund – eller i hvert fald ind til babysitteren ringer.

Jeg siger ikke, at det er løsningen på alt – og uanset hvor forelskede man måtte være i hinanden, så kan børn og alle de udfordringer og bekymringer, der følger med – være en prøvelse for et forhold, også selvom børn er en gave.

Og hvem ved måske husker I at være så meget kærester at følgende scenarie pludselig vil udspille sig: Du er til koncert med Nik og Jay og Glenn. Men pludselig kommer der en fjerde mand på scenen.

”Nanananana Nik og Jay-ay-ay…. Og Glenn…og Torben// B-bounce med os b-b-baby// Hva så Danmark er I klar? Det er Nik og Jay… og Glenn…og Torben – de hårde hvidevarer…