Riberhusosten®

Riberhusosten er en kitmodnet ost af Danbo typen, hvilket betyder, at osten igennem hele lagringstiden er overfladebehandlet med en rødkitkultur, som er specielt udviklet til Riberhus®. Riberhus® fremstilles efter stolte håndværkstraditioner, grundlagt på Ribe Mejeri for mere end 100 år siden, som gør at osten udvikler sig til en blød og smidig ost med en god og skærbar konsistens. Det, der gør Riberhus® til noget særligt, er den specielle Riberhus®-kultur. Den stammer helt tilbage fra den originale Ribe-recept og er med til at udvikle ostens særegne smag. Dernæst er der lageringen. Både Riberhus®-kulturen og laringen er med til at give osten sin karakteristiske smag og konsistens.

NOGET FOR ENHVER SMAG
Det er nemt at finde den Riberhus®, der passer til dit behov. Vi har fundet frem til ordene AROMATISK og FYLDIG, der beskriver smagen. Dette vil du altid kunne kende Riberhus® ostene på. Vi har også et ord for den variant, du foretrækker fx den AFBALANCEREDE ML, Grubeosten med NØDDESMAG eller den KRAFTFULDE XL. Find ordene på emballagen og få hjælp, når du skal vælge netop din ost.

Traditionel Riberhus® fås både som hel-, skære-, og skiveost. En mellemlagret Riberhus® ost er lagret i 9 – 13 uger, hvorimod en Ekstra lagret Riberhus® er lagret i ca. 29 uger.