Æble- og solbærsaft
Bedømmelse (4)

Min bedømmelse:

Fryseegnet

Æble- og solbærsaft

Savner du en lækker forfriskende opskrift på hjemmelavet saft? Et lækkert alternativ til masseproduceret saft - så prøv opskriften på æble- og solbærsaft.

Opskriften gælder for 10 personer

  • 2 store syrlige madæbler, fx belle de boskoop
  • 250 g solbær
  • 2 dl vand
  • 175 g sukker (2 dl)
  • 1 tsk atamon

Skræl æblerne, befri dem for kernehus og stilk og skær dem i mindre stykker. Skyl solbærrene. Kom æbler, solbær og vand i en gryde og bring det i kog. Kog ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Mos gerne frugten lidt i gryden, mens det koger. Hæld frugtmassen i en sigte og pres saften fra med en grydeske. Bring saften i kog og tilsæt sukker. Kog den ved svag varme og uden låg i ca. 10 min. Skum evt. saften.

Tag gryden af varmen og tilsæt atamon. Hæld saften på skoldede og atamonskyllede flasker. Fortynd med ca. 4 gange vand inden servering.

Tilberedningstid: 1 timer

  • Energiindhold for hele retten: 4400 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 19,5 g
  • Protein: 2 %
  • Kulhydrat: 95 %
  • Fedt: 3 %
  • Alkohol: 0 %
Kilde: