Stegt and

Steg en perfekt andesteg i ovn og glæd dine middagsgæster med mørt kød og sprødt skind. Vil du spare lidt tid på dagen, kan du stege andestegen dagen før og stadig få et godt resultat. En saftig stegt and hører jo julen til – men kan da også anbefales på andre tider af året.
Antal portioner
Bedømmelse (143 vurderinger)

Min bedømmelse:

Stegt and

Steg en perfekt andesteg i ovn og glæd dine middagsgæster med mørt kød og sprødt skind. Vil du spare lidt tid på dagen, kan du stege andestegen dagen før og stadig få et godt resultat.

En saftig stegt and hører jo julen til – men kan da også anbefales på andre tider af året.

Antal portioner

And

  • 1 landand (ca. 3600 g)
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 3 skrællede æbler i både, fx belle de boskoop
  • 200 g svesker uden sten
  • ¾ liter vand

Sauce

Fremgangsmåde:

And

Rens, skyl og tør anden. Fjern fjerrester. Klip vingespidser og gump af. Gnid anden udvendigt og indvendigt med salt og peber. Fyld anden med æbler og svesker og sy den sammen med bomuldssnor. Bind evt. vinger og lår ind til andens krop. Læg anden med brystet opad på ovnens rist. Kom halvdelen af vandet, vingespidser, hals og indmad (udelad leveren) i ovnens bradepande. Læg risten ovenpå og steg anden midt i ovnen. Tilsæt resten af vandet lidt efter lidt. Tag efter 2½ time anden ud. Mærk om lårene sidder løst og se om kødsaften er klar. Steg evt. anden færdig. Lad den hvile tildækket i ca. ½ time.

Sauce

Si andeskyen og skum fedtet af. Mål skyen, tilsæt vand eller kog ind - 1 dl i alt. Tilsæt hvid mælkesauce, salt og peber, andefedt og kulør. Bring saucen i kog og smag den til.

Ved serveringen

Del anden i underlår, overlår og vinger. Del hvert bryststykke i 3-4 stykker. Læg kødet i et ovnfast fad. Anret æbler og svesker i en skål. Grill andekødet midt i ovnen.

Langtidsstegning

Klargør anden som beskrevet i opskriften og brun den 15 min. i ovnen ved 225°. Sænk herefter temperaturen til 150° og steg anden i ca. 4 timer.

Stegning dagen før

Steg anden om formiddag eller dagen i forvejen. Skær den stegte and ud, læg den i et ovnfast fad og stil anden tildækket i køleskabet. Pensl evt. anden med smeltet andefedt og lun anden i ovnen indtil kødet er gennemvarmt. Ca. 200° i ca. 20 min. Grill evt anden, så skindet bliver sprødt. Det er let at skumme fedtet af, når andeskyen og fedtet er afkølet.

Det tager 2-3 døgn, at tø en frossen and op i køleskabet.

Variation - stegt gås

Drys en 6 kg"s gås indvendigt og udvendigt med peber og 1 spsk groft salt. Fyld den med 600 g æbler og 400 g svesker. Steg gåsen i ca. 6 timer ved 125°.

Stegetid

2½-3 timer ved 175°.

Grill

Ca. 5 min.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 26410 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 15,2 g
  • Protein: 11 %
  • Kulhydrat: 13 %
  • Fedt: 76 %
Print

Vin match

Corvina, rondinella, molinara Valpolicella, Italien

Andesteg kræver en fyldig vin med sødme, som også kan matche sødme/syre og fedt. Her skal du vælge amarone eller chateauneuf-du-pape, og et lidt billigere valg er en god valpolicella ripasso (gerne classico superiore) Kilde: Martin Nordkvist

Læs om vin til and