Stegt kylling med citron, hvidløg og rosmarin
Bedømmelse (24)

Min bedømmelse:

Stegt kylling med citron, hvidløg og rosmarin

Denne opskrift giver en saftig og lækker stegt kylling med citron, hvidløg og rosmarin. Sammen med den dejlige broccoli og tomatpasta er du sikret en vellykket hovedret.

Antal portioner
  • 1 frisk kylling (1200 g)
  • 75 g smør
  • 1 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 2 små knuste fed hvidløg
  • 2 spsk grofthakkede friske rosmarinblade
  • 1 14 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 citron i 8 både
  • 34 tsk groft salt

Broccoli og tomatpasta

  • 400 g frisk pasta, fx grøn fettuccine
  • 300 g broccoli i små buketter
  • 3 liter vand
  • 1 spsk groft salt
  • 250 g cherrytomater i halve
  • friskkværnet peber

Pynt

  • 1 citron i 8 både

Rens og tør kyllingen. Fjern vingespidser og gump. Rør smør med citronskal, hvidløg, rosmarin, salt og peber. Tag halvdelen af smørret fra og stil det tildækket i køleskabet. Gnid kyllingen udvendigt og indvendigt med den anden halvdel af smørret. Læg citronbådene ind i kyllingen og luk med en kødnål. Drys kyllingen med salt og læg den i en lille bradepande (ca. 20 x 28 cm) med brystet opad. Steg kyllingen midt i ovnen. Tag bradepanden ud efter ca. 45 min. Hæld skyen fra og kassér den. Steg kyllingen færdig de sidste 45 min.

Tag kyllingen ud, fjern citronbådene og del den i 8 stykker. Gem den sky der løber fra. Hold kyllingen varm.

Broccoli og tomatpasta

Kom pasta og broccoli i kogende vand tilsat salt og kog det i ca. 1 min. Hæld vandet fra, og stil gryden tilbage på det slukkede blus. Damp pasta og broccoli tørre i gryden et kort øjeblik. Tilsæt resten af kryddersmørret, og lad det smelte. Mål ca. 1 dl kyllingesky af, og vend den forsigtigt i pastaen sammen med cherrytomater og friskkværnet peber. Læg låg på gryden og lad pastaen hvile ca. 1 min. på det slukkede blus.

Stegetid

Ca. 1½ time ved 175°.

Tilberedningstid: 60+ min

  • Energiindhold for hele retten: 12040 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 10,2 g
  • Protein: 23 %
  • Kulhydrat: 35 %
  • Fedt: 42 %
  • Alkohol: 0 %
Kilde: