Græskartærte

Græskartærte, også kaldet pumpkin pie, er en amerikansk dessertklassiker, der er tradition for at servere til halloween og thanksgiving. Græskartærten er fyldt med masser af dejlige krydderier og appelsin, som passer skønt til det søde græskar.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Græskartærte

Græskartærte, også kaldet pumpkin pie, er en amerikansk dessertklassiker, der er tradition for at servere til halloween og thanksgiving. Græskartærten er fyldt med masser af dejlige krydderier og appelsin, som passer skønt til det søde græskar.

Ca. 12 stykker

Antal portioner
  • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
  • 3 spsk flormelis
  • 150 g koldt smør
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk vand

Tærtefyld

  • 450 g skrællet hokkaido græskar i tern
  • 3 æg
  • 75 g mørkt muscovadosukker (ca. 1¼ dl)
  • 75 g sukker (ca. 1 dl)
  • 1 dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 1 dl mælk
  • ½ spsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
  • 2 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 2 spsk hvedemel
  • 1½ tsk stødt kanel
  • 1½ tsk stødt ingefær
  • ⅛ tsk muskatnød

Karamelliserede græskarkerner

  • 2 spsk sukker
  • 10 g smør
  • 75 g græskarkerner
  • ⅛ tsk fint salt

Fremgangsmåde:

Bland hvedemel og flormelis i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det heri. Tilsæt æggeblomme og vand og saml dejen løst. Tryk den smuldrede dej ud i en tærteform med løs bund (ca. 28 cm i diameter). Tryk den godt op ad kanten. Stil tærtebunden tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Prik bunden med en gaffel og forbag tærtebunden midt i ovnen.

Tærtefyld

Kom græskarternene i en gryde med kogende vand og kog dem i ca. 10 min. - eller til de er møre. Hæld vandet fra og blend dem i ca. 30 sek - til en tyk græskarpuré.

Pisk æg, sukker og græskarpuré til en ensartet blanding. Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk det hele godt sammen. Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og bag tærten midt i ovnen. Stil tærten i køleskabet i mindst 2 timer - eller til den er helt kold.

Karamelliserede græskarkerner

Smelt sukkeret i en pande ved kraftig varme i ca. 2 min. til det er lysebrunt. Skru ned til jævn varme og tilsæt smør. Lad smørret smelte og tilsæt græskarkerner og salt og rør godt i ca. 30 sek. Hæld græskarkernerne ud på et stykke bagepapir. Spred kernerne fra hinanden med to gafler og lad dem køle helt af.

Pisk fløden til skum og fordel det på den afkølede tærte. Knæk græskarkernerne fra hinanden, og drys dem på flødeskummet.

Forbagning

Ca. 20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Bagning

Ca. 40 min. ved 160° - traditionel ovn.

Tips

Tærten kan fryses uden flødeskum og græskarkerner.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 19470 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 15,5 g
  • Protein: 7 %
  • Kulhydrat: 38 %
  • Fedt: 55 %
Print