Hjerter i flødesauce

Hjerter i flødesauce

1 time
Hjerter i flødesauce er en opskrift med masser af saft og kraft. Hjerterne smager skønt i den cremede flødesauce, med bacon og ribsgelé. Hjerter i flødesauce er en rigtig hyggelig simreret til den tid af året, hvor vi mest er indendøre. Eller serveret efter en god gåtur ude i det blandede vejr. Hvis du har mod på at servere hjerter i flødesauce til gæster (indmad kan jo dele vandenene) egner retten sig rigtig godt, da den næsten kun bliver bedre af at trække fra dag til dag.
https://www.arla.dk/opskrifter/hjerter-i-flodesauce/

Sådan gør du

Hjerter i flødesauce
  • Rens, skyl og tør hjerterne godt. Skær bacon og hjerter i tynde strimler.
  • Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Del hjerter og bacon i 2 portioner og brun en portion ad gangen.
  • Kom alt kødet tilbage i gryden og tilsæt piskefløde, vand, salt og peber. Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. ½ time eller til hjerterne er møre.
  • Rør ribsgelé i og smag til. Tilsæt evt. kulør og jævn evt. saucen.
  • Server hjerte i flødesauce sammen med kogte kartofler, grøn salat og ribsgelé.

Danablu er et dejligt krydderi i saucer. Den tilfører en pikant smag, der giver associationer til dyrekød eller andet vildt.

Energiindhold for hele retten:

12591 kJ / 3009 kcal

Næringsindhold pr. 100g

492 kJ / 118 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 20,9 % 6 g
Kulhydrat: 33 % 9,6 g
Fedt: 46,1 % 6,1 g
Mere inspiration

En anden klassisk simreret med masser af god smag.

Boeuf bourguignon
60+ min
Boeuf bourguignon
(42)
Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Hjerter i flødesauce
2 Grisehjerter (ca. 700 g)
4 skiver Bacon (ca. 75 g)
50 g Smør
1½ dl Piskefløde
1½ dl Vand
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk Ribsgelé
1 spsk Blåskimmelost
Evt. kulør
Evt. saucejævner
Tilbehør
1 kg Kartofler - koges
300 g Grøn salat
Ribsgelé