Kaffe-panna cotta

Kaffe-panna cotta

60+ min
Kaffe-panna cotta er en lækker og nem lille dessert, der er lynhurtig at lave - husk blot at være i god tid, da panna cottaen skal have nogle timer på køl til at sætte sig. Kaffe-panna cotta serveret med biscotti er en perfekt afslutning på middagen.
https://www.arla.dk/opskrifter/kaffe-panna-cotta/

Sådan gør du

kaffe-panna cotta
  • Læg husblas i blød koldt vand i ca. 5 min.
  • Bring imens fløde, sukker og kaffepulver i kog i en tykbundet gryde. Kog ved svag varme i ca. 1 min. og tag gryden af varmen.
  • Tag husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved og smelt den i flødeblandingen.
  • Tilsæt vaniljesukkeret og rør rundt.
  • Fordel panna cottaen i 4 små glas eller kopper - og stil dem på køl i mindst 3 timer.
  • Server panna cottaerne pyntet med flødeskum og brombær - og med sprøde biscotti til.
Energiindhold for hele retten:

4843 kJ / 1158 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1020 kJ / 244 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 3,3 % 2 g
Kulhydrat: 14 % 8,4 g
Fedt: 82,7 % 22,8 g
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

Ingredienser

Kaffe-panna cotta
1 blad Husblas
2½ dl Piskefløde
2 spsk Sukker
1 spsk Frysetørret kaffepulver
½ tsk Vaniljesukker
Pynt
½ dl Piskefløde - pisket til let skum
4 Brombær
Tilbehør
8 Biscotti