Krydret æbletærte

Lækker æbletærte med kanel, karamelliserede æbler, sprød bund og iskold flødeskum - så englene synger!
Fryseegnet
Bedømmelse (102 vurderinger)

Min bedømmelse:

Krydret æbletærte

Lækker æbletærte med kanel, karamelliserede æbler, sprød bund og iskold flødeskum - så englene synger!

6 personer pr. tærte

Antal portioner

Dej

  • 100 g koldt smør
  • 150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
  • 2 spsk flormelis
  • 1 æggeblomme
  • ½ spsk vand

Krydret æblefyld

  • 50 g smør
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 5 skrællede æbler i både, fx belle de boskoop
  • ½ tsk stødt kanel
  • ¼ tsk stødt kardemomme

Pynt

  • sigtet flormelis

Tilbehør

Fremgangsmåde:

Dej

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt flormelis, æggeblomme og vand og saml hurtigt dejen. Form dejen til en kugle og lad den hvile tildækket i køleskabet i mindst ½ time.

Krydret æblefyld

Kom smør og sukker i en pande og lad det smelte ved kraftig varme og under omrøring til sukkerblandingen er lysebrun. Vend æblebådene i det lysebrune sukker. Lad æblerne koge i ca. 2 min. til de er lysebrune, og sukkeret er flydende. Tag panden af varmen og vend kanel og kardemomme i. Fordel æblebådene med en gaffel i en smurt tærteform (ca. 24 cm i diameter). Hæld evt. overskydende sukker over.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en rund plade (ca. 28 cm i diameter). Læg dejpladen over æblebådene og skub den forsigtigt ned omkring æblerne rundt langs kanten. Prik "dejlåget" med en gaffel og bag tærten midt i ovnen.

Lad den nybagte tærte hvile i ca. 5 min. på en bagerist. Læg et serveringsfad over tærteformen og vend rundt så æbletærten løsnes fra formen og står på fadet med æblefyldet øverst.

Server tærten lun. Pynt med sigtet flormelis og server straks så sukkeret ikke smelter.

Bagetid

Ca. 25 min. ved 200°.

Tips

Kan fryses inden bagning.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 14020 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 5,6 g
  • Protein: 3 %
  • Kulhydrat: 36 %
  • Fedt: 61 %
Print

Vin match

Chenin blanc Loire, Frankrig

En lækker sød hvidvin på druen chenin blanc, fx en coteaux du layon vil spille godt sammen med de friske, krydrede æbler. Kilde: Martin Nordkvist

Mere om vin til æbler