Minirugbrød
60+ min

Minirugbrød

Bag dine egne minirugbrød sammen med dine børn - de vil elske at have dem med på madpakke.
Fryseegnet
Bedømmelse (3 vurderinger)

Min bedømmelse:

Minirugbrød

Bag dine egne minirugbrød sammen med dine børn - de vil elske at have dem med på madpakke.

40 stk

Antal portioner
  • 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl)
  • 3 dl kogende vand
  • 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl)
  • 50 g gær
  • 3½ dl kærnemælk
  • 200 g hvedemel (ca. 3½ dl)
  • 1 spsk groft salt
  • 1 kg groft rugmel

Pensling

  • smeltet smør

Fremgangsmåde:

Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri. Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er ret fast - så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca. 34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med en træspatel dyppet i koldt vand. Lad dejen efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte led og 7 gange på den lange - i alt 40 minirugbrød. Pensl med smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede brød fra hinanden.

Bagetid

Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200° og bag i ca. 40 min. Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 23590 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 203,8 g
  • Protein: 10 %
  • Kulhydrat: 81 %
  • Fedt: 8 %
  • Alkohol: 1 %
Print