Omelet

Omelet

30 min
Omelet er en klassiker i køkkenet og her får du en opskrift på en lækker en af slagsen med en dejlig svampet og blød kerne af ost. Måske verdens bedste. Omeletter er simple at lave - pisk æg og mælk sammen og steg den på en pande. Opskriften på denne klassiske, traditionelle franske omelet med ost er uhyre simpel at tilberede og med ganske få ingredienser. Omeletten kan spises som den er - eller med dette lune tilbehør af chorizopølse, tomater og forårsløg til.
https://www.arla.dk/opskrifter/omelet/

Sådan gør du

Omelet
  • Pisk æg, mælk, salt og peber godt sammen - det er godt at få arbejdet lidt luft ind i massen.
  • Lad smørret bliver gyldent i en pande og tilsæt æggeblandingen.
  • Steg æggemassen i ca. 2 min. ved svag til jævn varme, under forsigtig omrøring.
  • Steg æggemassen videre i ca. 2 min. uden omrøring, så massen sætter sig - den må ikke blive brun.
  • Fordel osten i midten.
  • Løsnen kanten af omeletten hele vejen rundt med en dejskraber.
  • Vip panden og skub omeletten mod kanten af panden, så omeletten kan rulle om sig selv. Lad til sidst omeletten rulle/glide over på en tallerken.
Tilbehør
  • Steg imens chorizoternene på en pande ved jævn til kraftig varme i ca. 4 min.
  • Vend tomater og forårsløg i - og anret blandingen på tallerkenen med omeletten. Pynt med basilikum og server.

Når du laver omelet, er det vigtigt at du har en god slip let pande. Når du pisker æggene og mælken sammen, arbejder du luft ind i massen. Det er med til at give den rigtige konsistens, nemlig dejlig svampet, let smilende og blød.

Det er vigtigt, at en omelet ikke får for meget - at den ikke bliver tør indeni. Smelt smørret og sørg for at panden er godt varm, før du hælder æggeblandingen på. Omeltten er færdig, når den har sat sig, men stadig er fugtig på overfladen.

At det kræver et vist håndelag at lave den perfekte cigarform på en omelet - følg anvisningen i opskriften. Her er der tale om en fransk omelet - i den amerikanske version er omeletten lukket omkring fyldet en enkelt gang. Ingredienserne er de samme.

Energiindhold for hele retten:

3580 kJ / 856 kcal

Næringsindhold pr. 100g

568 kJ / 136 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 25,5 % 8,5 g
Kulhydrat: 7,5 % 2,5 g
Fedt: 67 % 10,3 g
Mere inspiration

Endnu en lækker, cremet og enkel ret med æg i hovedrollen.

Scrambled eggs
15 min
Scrambled eggs
(94)

Ingredienser

Omelet
4 Æg
1 dl Mælk
½ tsk Salt
Friskkværnet peber
10 g Smør
50 g Revet lagret havartiost
Tilbehør
75 g Chorizopølse i små tern
6 Cherrytomater i halve
1 bundt Fintsnittede forårsløg
Frisk basilikum