Kyllingesalat

Kyllingesalat

25 min
En klassisk og hjemmelavet kyllingesalat, som smager skønt til en god frokost. Kom kyllingesalaten på rugbrød eller lyst brød, alt efter hvad du har lyst til. Der er hønsesalat og der er kyllingesalat. Forskellen er ikke den store, andet end alderen på fuglen. Server kyllingesalat med karry til frokost eller til forret serveret på en salatbund og med ristet flute til. Eller hvad med en hyggelig picnic, hvor den står på fyldte pitabrød med cremet kyllingesalat, salatblade, agurk og rød peberfrugt.

Sådan gør du

Dressing
  • Bland yoghurten sammen med dijonnaise, karry, salt og peber.
  • Rør mælk i.
Kyllingesalat
  • Vend kyllingekød, æble og bladselleri i dressingen og smag kyllingesalaten til.
  • Tilsæt evt. lidt ekstra mælk, hvis du synes kyllingesalaten er for fast.
Ved serveringen
  • Smør rugbrødet med et tyndt lag smør.
  • Fordel kyllingesalaten på brødskiverne og anret dem på et fad eller tallerkener sammen med feldsalaten.
  • Pynt med bladselleritop og peber og server straks.

Server kyllingesalaten på en salatbund og med ristet flute til som forret. Eller server den i pitabrød sammen med salatblade, agurk og rød peberfrugt.

Har du kyllingesalat tilovers, kan den holde sig en en bøtte med låg i køleskabet i ca. 3 dage.

Energiindhold for hele retten:

7073 kJ / 1690 kcal

Næringsindhold pr. 100g

664 kJ / 159 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,1 g
Protein: 17,5 % 6,8 g
Kulhydrat: 43,2 % 16,9 g
Fedt: 39,3 % 7,1 g
Mere inspiration

Den anden klassiker, hønsesalaten......

Hønsesalat
45 min
Hønsesalat
(16)

Ingredienser

Dressing
2½ dl Græsk yoghurt
2 spsk Dijonnaise
¾ tsk Karry
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 spsk Mælk
Kyllingesalat
200 g Kogt eller stegt kyllingekød i tern
1 Rødt æble i små tern, fx jonagored (ca. 125 g)
1 stilk Bladselleri i små tern (ca. 50 g)
Tilbehør
8 skiver Rugbrød (ca. 325 g)
30 g Smør
¼ liter Skyllet feldsalat
Pynt
Top af bladselleri
Groftkværnet peber
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk