Den traditionelle toast med ost og skinke her twistet med skiver af stærk jalapenosost, grillet peberfrugt og syltede jalapenos. Toast med ost og skinke er en hurtig og nem frokost - med spark i.
Sådan gør du
Smør brødskiverne på den ene side med smør. Læg brødene sammen, med smørsiden ud af, om ost, skinke, peberfrugt og jalapenos. Lad en toastmaskine blive godt varm og rist 2 toast af gangen i ca. 5 min. - til de er gyldne og osten er smeltet. Gentag med de 2 sidste toast og server dem varme.