Guide til talkage

Guide til talkage

Talkage på menuen

Har du også set de mange smukke talkager på Instagram? Jeg har lavet virkelig mange talkager det seneste år – og talkagetrenden er kun lige begyndt. Talkager er smukke og kan noget helt særligt, om den så skal fungere som en dåbskage, festkage eller om det er til fødselsdage, jubilæer, bryllup eller andre mærkedage, som kan symboliseres med et tal eller et bogstav. For ja, en flot kage og kagepynt kan virkelig sætte prikken over i’et til de fleste fester.

banner-1.jpg

Efter samme princip kan du også lave bogstav-kager og skrive et navn – til fx barnedåb, konfirmation eller bryllup, hvor bruden og brudgommens initialer kan udformes i kage på smukkeste vis.

banner-2jpg.jpg

Tal- og bogstavkager kan varieres i det uendelige. Opskriften på denne variant af en talkage består af en lækker browniebund, en fløjlsblød chokoladecreme og kagen er pyntet med friske bær, spiseligt støv, sukkerkugler og spiselige blomster.

Sådan laver du din talkage eller en bogstavskage

  • Åbn først opskriften her
  • Print skabeloner ud til de tal, du skal bruge. Skabelonerne finder du lige her:
  • 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9
  • A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T, U, V, W, X , Y, Z, Æ, Ø, Å
  • Opskriften passer til to tal i A4-størrelse. Klip tallene ud, så du har to skabeloner.
  • Bag browniebunden efter opskriften og lad den køle helt af.
  • Lav chokoladecremen og kom den i en sprøjtepose med stjernetyl. Min favorittylle er Wilton nr. 8B. Det er den, jeg har brugt til denne talkage.
  • Placer de udklippede skabeloner på browniebunden og skær tallene ud med en lille skarp kniv.

udskaering_talkage.jpg

  • Placer de to tal af kage på et serveringsfad og sprøjt små toppe af chokoladecreme på tallene.

talkage_dekoration.jpg

  • Pynt talkagen med bær, spiselige blomster, sukkerkugler, slik eller andet fint!

Brug resterne sådan her

Der vil altid være rester af kage, efter du har skåret tallene ud. Mange af resterne kan skæres i reelle stykker, som du kan sprøjte op med resten af chokoladecremen og servere sammen med talkagen. Der er rigeligt chokoladecreme til dette formål. En anden måde at få brugt kageresterne på er at lave romkugler – det er altid et hit, især hos de små!

Find masser af inspiration til at pynte din talkage her på siden – og find mere inspiration på min Instagram profil @mariashomekitchen

Jeg glæder mig til at se DIN talkage – del gerne med #karolineskøkken!

Bageglade hilsner fra Maria