Gratineret skinkemignon med pestokartofler

Gratineret skinkemignon med pestokartofler

45 min
Pestokartoflerne kan du bruge i alle mulige sammenhænge: Til frikadeller, koteletter, kyllingefileter o.m.m.
https://www.arla.dk/opskrifter/gratineret-skinkemignon-med-pestokartofler/

Sådan gør du

Gratinering for skinkemignon:

Ca. 25 min. ved 250° - traditionel ovn.

Bagetid for kartofler:

Ca. 15 min. ved 250° - traditionel ovn.

  • Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun skinkemignonen ca. 1 min. på hver side (ca. 2 min. i alt) og drys med salt og peber. Læg mignonen på et stykke alufolie og fold det lidt op om kødet - som et lille fad. Bland hytteost og basilikum og fordel blandingen på kødet. Læg skinkemignonen på en plade med bagepapir og gratiner den midt i ovnen. Ved centrumstemperatur på 65° er kødet let rosa, ved 70° er det gennemstegt.
  • Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Tag kartoflerne op af vandet med en hulske. Fordel dem på bagepladen og bag dem sammen med skinkemignonen de sidste 15 min. Kom broccolien i det kogende vand og kog den ved jævn varme og uden låg i ca. 3 min. Lad broccolien dryppe af i en sigte.
  • Bland fløde, pesto og salt. Vend de varme bagte kartofler, broccoli og løg i dressingen og anret grøntsagerne i et fad sammen med basilikumblade. Skær skinkemignonen i tynde skiver og server den sammen med pestokartoflerne.
Energiindhold for hele retten:

8393 kJ / 2006 kcal

Næringsindhold pr. 100g

254 kJ / 61 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 27,1 % 4,1 g
Kulhydrat: 40,7 % 6,1 g
Fedt: 32,2 % 2,2 g
Relateret video
Hvordan koger man broccoli

Få tips til hvordan du nænsomt koger broccoli med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

25 g Smør
1 Skinkemignon (ca. 400 g)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
100 g Hytteost
3 spsk Hakkede basilikumblade
1 kg Skrubbede små kartofler i halve
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
400 g Broccoli i buketter og stokken i tynde skiver
1 dl Madlavningsfløde
2 spsk Basilikumpesto
1 tsk Groft salt
3 Finthakkede løg (ca. 225 g)
½ dl Basilikumblade