Kagemand

Kagemand

60+ min
Fryseegnet
Hjemmelavet kagemand vækker altid glæde, når der skal fejres fødselsdag. Hvad en hjemmelavet kagemand skal være lavet af, er der til gengæld delte meninger om. Så Arla Karolines Køkken® lavede en afstemning på Instagram mellem kagemand af brunsviger eller af vandbakkelser. Vandbakkelserne fik 48% af stemmerne og brunsvigeren fik 52%. Så her er han.....kagemand af brunsviger. Den hjemmelavede brunsviger-kagemand er ikke så snasket som bagerens. Til gengæld er den lidt sprød i den søde remonce. Og så kan du jo give den gas med glasur og slik, og så er den vist rigeligt snasket til de fleste.
https://www.arla.dk/opskrifter/kagemand/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Dej til kagemand
  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage).
  • Slå dejen godt sammen med en grydeske - dejen skal være fugtig.
  • Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Remonce
  • Rør smør og farin godt sammen.
Sådan laver du kagemanden
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Tag ca. ¼ af dejen fra til hoved og del resten af dejen i 2 portioner - en til mave og en til arme og ben.
  • Læg et stykke bagepapir i ovnens bradepande og tryk dejen ud til kagemanden - brug hele bradepanden.
  • Sørg for at samle overgangene godt ved at klemme dejen samme.
  • Skær evt. 4 ridser i enden af armenog ben, så du får 2 x 5 fingre og 2 x 5 tæer.
  • Lav store, dybe fordybninger i dejen fx med en tommeltot. Kom remoncen ned i hullerne og smør den derefter ud over hele kagemanden. Lad den efterhæve på køkkenbordet i ca. ½ time.
  • Bag kagemanden midt i ovnen - noget af remoncen vil løbe af, men det er der ikke så meget at gøre ved.
  • Lad kagemanden køle lidt af i bradepanden og løft den forsigtigt over på et stort fad.
Pynt
  • Bland flormelis og vand og kom glasuren i en plastikpose egnet til madvarer.
  • Klip et lille hul i posen og pynt kagen med glasur og slik - du kan hæfte slikket fast med glasur.

Kagemanden er bedst, når den er nylavet.

Du kan bage en traditionel brunsviger og pynte den med glasur og slik - den kan gøres næsten klar dagen før, hvis det er en hjælp for dig brunsviger

Energiindhold for hele retten:

18823 kJ / 4499 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1458 kJ / 348 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 5,1 % 4,3 g
Kulhydrat: 59,4 % 51 g
Fedt: 35,5 % 14 g

Ingredienser

Dej til kagemand
50 g Smør
1½ dl Mælk
25 g Gær
2 Æg
1½ spsk Sukker
¾ tsk Groft salt
325 g Hvedemel (ca. 5¾ dl)
Remonce
150 g Blødt smør
150 g Brun farin
Pynt
100 g Flormelis
1 spsk Vand
100 g Blandet slik
100 g Lakridssnørrebånd til hår