Salat med kartofler, dild og smilende æg

Salat med kartofler, dild og smilende æg

20 min
En salat du bliver både mæt og glad af....fuld af smag og flotte farver.
https://www.arla.dk/opskrifter/salat-med-kartofler-dild-og-smilende-ag/

Sådan gør du

  • Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i 5-7 min.
  • Tag gryden af varme og lad kartoflerne trække under låg i yderligere 5-7 min., eller til de er møre.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre.
Sennepsdressing
  • Vend cremefraiche, sennep og salt sammen og stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
  • Flæk agurkerne og skrab kernerne ud med en teske.
  • Skær agurkerne i halve skiver og vend dem sammen med de lune kartofler og hakket dild.
  • Anret i 4 dybe tallerkener eller skåle sammen med radiser, forårsløg og mørbrad.
  • Kom lidt sennepsdressing på salaten.
  • Pil de smilende æg og bryd eller skær æggene midt over og læg et æg på toppen af hver portion salat.
  • Drys med dildkviste, salt og peber og server salaten med resten af dressingen og ristet rugbrød.
Energiindhold for hele retten:

9179 kJ / 2194 kcal

Næringsindhold pr. 100g

263 kJ / 63 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 20,2 % 3,1 g
Kulhydrat: 51,8 % 8 g
Fedt: 28 % 2 g

Ingredienser

800 g Skrubbede små kartofler
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
Sennepsdressing
¼ liter Creme fraiche
1 spsk Dijon-honningsennep
½ tsk Groft salt
2 Agurker (ca. 500 g)
1 dl Hakkede frisk dild
150 g Radiser i tynde skiver
1 bundt Forårsløg i tynde ringe (ca. 100 g)
200 g Røget mørbrad i strimler
4 Varme, smilende æg
1 dl Dildkviste
¾ tsk Flagesalt
Groftkværnet peber
Tilbehør
240 g Ristet rugbrød