Sliders med pulled chicken

Sliders med pulled chicken

60+ min
Prøv at kaste dig ud i at disse sliders med pulled chicken - hvor du også kan overraske med hjemmelavede miniburgerere. Denne opskrift på pulled kylling er nem at tage udgangspunkt i - og du kan variere med den salat og dressing, du ønsker. Sliders er et andet ord for mini burgere - og lige præcis pulled kylling og kålsalat er et oplagt fyld. Mad i ministørrelse er altid et hit hos både børn og voksne!
https://www.arla.dk/opskrifter/sliders-med-pulled-chicken/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 2½ time ved 150° - traditionel ovn.

Pulled chicken
  • Rør ketchup, olie, hvidvinseddike og de øvrige ingredienser sammen i en skål.
  • Læg kyllingefileterne på et stykke alufolie i et ovnfast fad og fordel 1 dl af marinaden herpå - gnid marinaden godt ind i kødet.
  • Luk alufolie tæt omkring kyllingen og bag den i ovnen og sæt resten af marinaden tildækket i køleskabet, mens kyllingen er i ovnen. Lad kødet køle let af.
  • Læg det i en stor skål og riv det fra hinanden med to gafler og vend kødet sammen med resten af marinaden.
Kålsalat
  • Vend spidskål, gulerødder og mango sammen i en skål.
Sådan samler du sliders
  • Rist burgerbollerne og flæk dem.
  • Læg bollerne sammen om salatblade, halvdelen af hytteosten, pulled chicken og lidt kålsalat.
  • Server straks sammen med resten af kålsalaten og hytteosten.

Lav marinaden dagen før og hæld 1 dl af den i en frysepose. Kom kyllingekødet heri og vend godt rundt, så marinaden fordeler sig på kødet. Læg kødet med marinaden i køleskabet indtil tilberedningen dagen efter.

Erstat røget paprika med delikatessepaprika, hvis du ønsker en marinade uden røgsmag.

Energiindhold for hele retten:

12083 kJ / 2888 kcal

Næringsindhold pr. 100g

539 kJ / 129 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 28,7 % 9,1 g
Kulhydrat: 38,5 % 12,2 g
Fedt: 32,8 % 4,8 g
Relateret video
Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Ingredienser

Pulled chicken
1½ dl Tomatketchup
½ dl Rapsolie
3 spsk Hvidvinseddike
3 spsk Hoisinsauce
1 spsk Mild paprika
1 spsk Røget paprika
1 tsk Groft salt
4 Kyllingefileter (ca. 500 g)
Kålsalat
250 g Fintsnittet lilla spidskål
2 Groftrevne gulerødder (ca. 150 g)
1 Mangofrugt i små tern (ca. 200 g)
12 Små burgerboller - sliders (ca. 300 g)
12 blade Hjertesalat
450 g Hytteost