Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Brunsviger

Børnekok, Kager Brunsviger fra Karolines Køkken (børnekok)
Bedøm : Giv din vurding af retten
 
(224 bedømmelser)
Brunsviger
12 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Kage til 12 - ca. 24 stykker

  • Dej
  • ¼ liter mælk
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 2 æg
  • 500 g hvedemel
  • Fyld
  • 150 g smør
  • 150 g brun farin (ca. 2½ dl)

  • Bagetid: Ca. 25 min. ved 200°.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 19570 kJ
Energifordeling: Protein: 7%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 44%

Ekstra information Fryseegnet: Nej , Tilberedningstid:

Opskriften tilhører kategorierne Børnekok, Kager, Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Dej: Lun mælken, og rør gæren ud heri. Bland de øvrige ingredienser i. Slå dejen godt sammen til den er blank og smidig. Bred dejen ud i en lille, smurt bradepande (ca. 25 x 30 cm) og stil den til hævning et lunt sted ca. 20 min.

Fyld: Smelt smørret og tilsæt farin. Giv blandingen et opkog under omrøring. Lav nogle fordybninger i gærdejen med en ske og fordel smør-farinblandingen over. Bag kagen midt i ovnen.

Tips: Du kan forme dejen, som en kagemand i en bradepande. Hoved, 2 arme, 2 ben og en stor rund mave. Tilbered og bag som anvist. Når kagen, er afkølet, kan den pyntes med slik og flag.

Dagen før: Lav dejen med halv mængde gær og gør kagen færdig til bagning. Stil den tildækket i køleskabet og bag den næste dag. Så får du frisk brunsviger til fx brunchen.

Kilde :

Karolines Køkken

Opskrifterne bliver udviklet efter 'De otte bud'.

 
Tip fra andre
 
  1. Fede Frederik - 08. april 2013

    Tredobbelt portion af fyldet. Ellers holder det ikke.

  2. johnna andrews - 18. juli 2012

    jeg bytter de 100 gram smør i dejen ud med 5 spsk raps olie. kardemomme i dejen er osse godt. 286

  3. Vibeke - 14. juli 2012

    1 tsk kardemomme i dejen og 2 spsk sirup i fyldet gør kagen endnu bedre. Fryses? ja selvfølgelig efter bagningen. Tag ud af fryseren og lun i ovnen - som nybagt!

  4. Anja - 17. november 2011

    Jeg smelter smøret først og putter mælk i bagefter og af blusset med det samme. Det giver en god temperatur at udrøre gæren i, og hele dejen bliver lettere at røre sammen.

  5. Mette - 26. maj 2011

    Kan man stille denne kage i køleskabet før den er bagt og først bage den dagen efter??

  6. Nina - 22. maj 2011

    Den bliver lidt tyk, men lækker kage!

  7. Majbritt - 13. maj 2011

    Jeg smelter ikke farin og margerine men rører det sammen koldt og fordeler det - så bliver kagen mere alla den fra bageren .-dejlig blød og ikke så let tør...

  8. Frøkenerne Katrine og Ida - 31. marts 2011

    En anelse kardemomme i dejen gør underværker. Og et lille dryp fløde i fyldet for at undgå krystalisering når kagen bliver kold.

  9. Lisbeth - 02. oktober 2010

    Smid en håndfuld rosiner eller 2 i sukkerblandingen inden den fordeles over dejen. Det er et kæmpe hit i min familie.

  10. Johanne - 20. maj 2009

    Smager rigtig lækkert. Kan klart anbefales ;) som skrevet før, hjælper det at lave en anelse mere farin. Så smager det bare super!

  11. ali - 17. april 2009

    MMmm lækkert

  12. Josefine - 31. januar 2009

    Lækker kage!
    Utrolig god opskrift!
    Dog har jeg en lille kommentar til fyldet, prøv med omkring 30g mere brunfarin end som skrevet i opskriften.. dette giver en langt bedre smag! :)

  13. Kristian Kaiser - 25. januar 2009

    brunsviger
    Personlig synes jeg at man skal bruge dobbelt portion af fyldet, ellers bliver den lidt tør... en rigtig fynsk brunsviger, skal være lidt snasket... ;-)

  14. susanne lillis - 09. januar 2009

    thanksgiving
    Chris,

    hvad er der forkert i at spiese brunsviger til thanksgiving?

    Amerikanerne elsker at prove nye ting, isar naar det er gamle familie opskrifter.

    Jeg laver en dansk kagemand hvert aar til min sons fodselsdag, og pynter den med slik fra danmark. Stort hit.
    So there.

  15. Ringive-bagerne - 15. november 2008

    mere fylde...
    lige et tip mere....prøv at røre gæren ud i sukkeret, det gir men meget bedre hævningseffekt og dejen bliver rund og fyldig ;)

  16. Ringivebagerne - 15. november 2008

    et lille tip...
    prøv med marcipan på toppen....rigtig lækkert og gir lige det sidste pif :)

    /Ringive-bagerne

  17. Frank Eskildsen - 14. november 2008

    Ja'er
    HØHØHØHØHØHØHØ,jeg har sendt
    opskriften til een af mine børn og vi skal prøve at
    lave den næste uge til Taksigelsesdag her i Amerika, HØØHØHØHØHØØHØHØHØ

    Ja okay, Chris:)

  18. Greg - 14. november 2008

    Fra Amerika
    Jeg boede i Odense for 30 år siden og har ikke glemt
    hvor godt brunsviger smagte. Jeg har glemt stavning for
    mest of de ord jeg laerte dengang. Jeg har sendt
    opskriften til een af mine børn og vi skal prøve at
    lave den næste uge til Taksigelsesdag her i Amerika.
    Tak.

  19. klæmn - 26. oktober 2008

    jo fed ide
    og put lidt appelsin saft i det smager bare fjong

  20. ulla - 03. september 2008

    ikke fra fyn
    Jeg er Fynbo med storte f.. men jeg har også alle dage troet, at det var fynboerne der har opfundet brunsvigeren.. men nej.. den kommer oprindeligt fra tyskland og så videre til sønderjylland, nordjylland og så kom den til fyn.. men her i jylland ser man den bare ikke ved ret mange bagere, så må man jo prøve selv .. glæder mig til, at prøve opskriften

  21. Tina Hansen - 19. august 2008

    Brunsviger som hos bageren.
    Hvis man putter et par skefulde kagecreme i remoncen, bliver den mere cremet og remoncen bliver ikke hård når brunsvigeren afkøler.Lige som den hos bageren. Lidt kanel i remoncen giver ligeledes brunsvigeren en dejlig smag.

  22. sukker grisen - 20. juni 2008

    MEGET sukker


    Lav godt med fyld,(det er det bedste) heldst 4 gange potion. :-) <3

  23. Mette - 11. juni 2008

    kanel er godt
    prøv evt at putte 1 tsk kanel i fyldet... det giver en helt fantastisk smag

  24. Luise - 24. maj 2008

    Lidt ekstra knas

    Mit tip er at hakke en masse mandler (eller andre nødder) og komme det ovenpå med resten af fyldet. Det er også rigtig lækker og giver lidt ekstra knas til kagen ;o)

  25. Julie - 13. maj 2008

    nemmere og sjovere brunsviger
    Du skal bruge de samme indgredienser som i en normal brunsviger, men put kagen i en lidt for lille ovnfast form på en bageplade med bagepapir, den skal være i ovnen i ca 2 min. så tager du kagen ud, og med en ske lægger du hele kagen over i em smurt/bagepapirsbelagt bradepande i en stor jævn klat og så bages den færdig.
    kagen bliver mere sprød og lækker end ellers

  26. Mig ;) - 27. april 2008

    Kagecreme
    Det smager ekstra godt med kagecreme i midten :o)og husk at lave mange huller og en en dobbelt potion fyld...

  27. line - 11. april 2008

    Lyder lækkert
    dey lyder lækkert det tror jeg, jeg vil prøve at lave en dag! men man skal jo bare huske at fyldet ikke bliver hård for så smager det IKKE godt -det skal jo være noget smovsed/klistered noget!

  28. nina - 20. marts 2008

    flødeskum og slik
    I nordjylland putter vi flødeskum på og slik ovenpå flødeskummet - et hit til fødselsdag og det ser også godt ud.. Nina

  29. bea - 19. marts 2008

    For meget smør..!
    jeg har lige sat mine tænder i det første stykke og må konstatere at der er for meget smør i fyldet

    ellers er det en smadder lækker kage...!

  30. Thomas Skulvad - 29. februar 2008

    Kagecreme til fyldet...
    Lige et tip fra det fynske. Vi blander kagecreme med vaniljesmag i sammen med fyldet. Ikke ret meget ca. 3 spiseskefulde. Det gør, at fyldet bliver lækker cremet og tørrer ikke ind. Velbekomme...

  31. Dorthe - 16. februar 2008

    lige et seriøst også!!!!
    prøv at bage den i rund springform, når den er blevet kold kan du flække den på midten og lægge creme i mellem, dete r vored ynglings...

  32. !! - 10. februar 2008

    ..
    Hva' rager det dig Birthe J?
    Altå det kan godt være de gør sådan hjemme hos dem så lad dog være med at blande dig. Bland dig dog udenom, måske bruger du ekstra sukker i din te og det gør de ikke? Så er du jo også en værre sukkergrise! Og måske er det dig der ser forkert i opskriften og tror at det er for meget, men måske er det lige tilpas. Du må jo først kontakte din læge og få briller eller operation. Så lad være med at kritisere andre, når du selv er en ''sukkergrise'' .
    Fortsæt en god dag med din læge. :S

  33. Anne Christine - 07. februar 2008

    FYNSK brunsvir
    Ej, Sasja! Nu må du holde op - brunsvir (og ja, sådan staves det!!!) er fra Fyn - og så skal det dælme ikke ødelægges af sære ikke-fynske vaner! Brunsvir er brunsvir, og det eneste man kan komme ovenpå er slik, hvilket kun er til fø'sda'!! Basta

  34. Sasja - 30. januar 2008

    Pynt
    I nordjylland tager vi flødeskum på. Det smager altså godt. Har fået det bekræftet af folk fra Århus og København.

  35. Birthe J - 17. december 2007

    Lige sødt nok
    Nej, det må jeg sandelig sige, Pablo. Det blev lige sødt nok for mig. I er da vist nogle værre sukkergrise hjemme hos jer.

  36. Pablo H. - 07. december 2007

    Halv dej og tredobbelt fyld
    Her hos os laver vi halv portion dej og tredobbelt portion fyld. Det er lækkert. Og så smovser vi ellers bare. Det kan anbefales. Mmmm.

    Arla rules.

  37. M. Westergaard - 20. november 2007

    Ekstra fyld
    Hos os laver vi dobbelt portion af fyldet... uhmmm...

  38. Lejla - 15. november 2007

    Huller i kagen...
    Husk at la ve huller i kagen når den har stået i ovnen i et stykke tid, ellers lykkedes det ikke !!!

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

Opskriften er en del af temaet:

Opskriften tilhører kategorien:

Børnekok, Kager, Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Karolines Køkkens kogebøger

Karolines kogebøger

Mangler du inspiration? Let hverdagen med en madplan

Peberfrugtsuppe med sprød gremolata

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og gør indkøbet og planlægningen af aftensmaden lidt nemmere!

Arla shoppen

Se vores udvalg i Arla Shoppen

Nu kan du købe Karoline koen, kort, forklæder, kogebøger og meget mere i vores nye webshop.

Har du bedømt en opskrift? Se de seneste bedømte her

Karolines Køkken på facebook