Æblekaramelkager

Karamelliserede æbler med pistacienødder i en skål af butterdej og tilbehør af iskold fraich.
Bedømmelse (4 vurderinger)

Min bedømmelse:

Æblekaramelkager

Karamelliserede æbler med pistacienødder i en skål af butterdej og tilbehør af iskold fraich.

Antal portioner

Butterdejsbunde

  • 3 plader optøet frossen butterdej
  • 1 sammenpisket æg
  • 2 tsk sukker

Æblekaramel

  • 150 g sukker (1¾ dl)
  • 25 g smør
  • 4 uskrællede æbler i både, fx jonagold
  • 50 g hakkede usaltede pistacienøddekerner

Pynt

  • hakkede pistacienøddekerner

Tilbehør

Fremgangsmåde:

Butterdejsbunde

Læg butterdejspladerne oven på hinanden. Rul dem ud på et meldrysset bord til en firkant (ca. 24 x 36 cm). Del den i 6 stykker (a ca. 12 x 12 cm). Pensl med æg og drys med sukker. Stil 6 små, ovnfaste skåle, med bundene opad, på en plade med bagepapir. Læg dejstykkerne over skålene med sukkersiden opad. Bag bundene midt i ovnen. Tag dem ud efter ca. 10 min. Køl bundene lidt af og løft dem af skålene. Vend bundene og bag dem færdig de sidste 10 min. - evt. lige inden serveringen.

Æblekaramel

Fordel sukkeret i et jævnt lag i en kold pande (ca. 21 cm i diameter). Lad sukkeret smelte uden omrøring - først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme. Tilsæt smør og skru op til kraftig varme. Kom æblerne i panden og vend dem i karamellen i ca. 3 min. Tag panden af varmen og vend de hakkede pistacienøddekerner i.

Ved serveringen

Læg butterdejsbundene på tallerkener. Fordel de lune æbler med karamel i bundene, pynt med pistacienødder og server straks sammen med iskold fraiche - til dessert eller kaffe.

Tips

I stedet for skåle kan man forme 6 kugler - på størrelse med appelsiner - af alufolie. Usaltede pistacienøddekerner kan erstattes af saltede - blot man skyller og tørrer dem.

Bagetid

Ca. 20 min. ved 200°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 12660 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 7,7 g
  • Protein: 6 %
  • Kulhydrat: 44 %
  • Fedt: 50 %
Print