Vestervang

Korshøjvej 5, Nøvling, 7480 Vildbjerg

Landmanden fortæller:

På gården Vestervang bor vi, Anja og Preben Madsen, sammen med vores 3 børn som alle gerne hjælpe til når der er brug for det. Vi købte gården i 2008. Vores medarbejdere består af en fuldtids ansat, en senior medarbejder og skoledrenge som kommer efter skoletid. 
Vi lægger stor vægt på at være et åbent sted, hvor alle er velkommen. Vi har 200 køer og hvor de fleste bliver malket i vores nye og moderne kostald. Vi har desuden kaniner, høns, ænder og grise, alle er klar til at vise sig fra deres bedste side. Vi driver ca. 200 hektar jord. 

Her på gården lukker vi ikke alle vores køer ud den samme dag. Dette er af rene logistiske og sikkerhedsmæssige årsager (både for køer og for gæster), da køerne ikke alle kan komme ud det samme sted. 
Derfor vil der være nogle som bliver i stalden, men de får så lov at springe ud dagen efter. 

OBS: Du må ikke medbringe hund på denne gård

Aktiviteter på gården

På vores gård tilbyder vi en bred vifte af aktiviteter:

  • Se køerne komme på græs: Lukkes ud kl. 12.00
  • Smagsprøver fra Arla
  • Halmlegeplads, med plads til leg og hygge
  • Prøv en hoppeko
  • Mulighed for at køre en tur i hestevogn
  • Tage et pedaltraktor kørekort
  • Snakke med kyllinger og kaniner
  • Gå på opdagelse hos køerne
  • Se køerne blive malket i malkerobotten
  • Mulighed for at prøve at malke en ægte ko
  • Den lokale KFUM og KFUK forening sælger pølser og brød
  • Man må også meget gerne tage sin medbragte mad med og nyde den i haven
  • Spejderne bager snobrød med børnene 
  • Gå på opdagelse på gården som naturdetektiv
  • Alle børn kan få et flot billedlotteri med hjem

Adresse

Vores adresse er Korshøjvej 5, Nøvling, 7480 Vildbjerg.

Du kan finde os på Google Maps og få en rutevejledning ved at klikke på knappen herunder.

Adresse

Book dit besøg

Der er et begrænset antal for, hvor mange gæster hver enkelt gård har plads til. Det er grunden til at du skal booke et besøg, og angive hvor mange I kommer.

Du kan afbooke dit besøg igen, hvis du ikke kan komme alligevel. 

Book dit besøg