Arla koldskål
SMAGEN AF SOMMER

Arla® Koldskål

Ingen sommer uden koldskål. Den friske, let syrlige smag af kærnemælk, tykmælk og et strejf af vanilje er smagen af sommer for de fleste. Og hvis du ikke er til hjemmelavet koldskål, er der her masser af spiseklare varianter at vælge mellem. Du finder også endnu flere spændende koldskål opskrifter, du kan lade dig inspirere af til alle sommerens lette måltider og desserter.
Koldskål er

SMAGEN AF DANSK SOMMER

Gå på opdagelse, og prøv en ny opskrift på koldskål – vi garanterer, at det smager af sommer og sol.

Koldskål inspiration
Cheasy® laktosefri Koldskål med A38® og æg

LAKTOSEFRI OG SUKKERFRI KOLDSKÅL

Sommerens smag kan også nydes selvom du vil undgå laktose og sukker. Vores Cheasy® Koldskål er nemlig uden tilsat sukker og laktose, og indeholder kun 1% fedt. Dermed kan både den laktoseintolerante og sundhedsbevidste forbruger nyde smagen af dansk sommer.

Koldskål inspiration
Arla® Koldskål med kammerjunker

EN SNACK DER SMAGER AF SOMMER

Arla® koldskål med kammerjunker, kommer i et praktisk lille bæger som indeholder en ske, der gør det muligt at nyde koldskål på farten.

Koldskål inspiration
Få svar på

HVOR STAMMER KOLDSKÅL FRA?

Færdiglavet koldskål, som vi kender det i dag, kommer fra Danmark, men selve ordet koldskål stammer fra det nedertyske "koldeschâl".

Kærnemælkskoldskål opstår i takt med, at produktionen af kærnemælk for alvor kommer i gang i slutningen af det 19. århundrede. I den første udgave af Frøken Jensens kogebog fra 1901 er der to versioner af koldskål, mens der i samme kogebog fra 1941 er 6 versioner! Især københavnerne tager hurtigt kærnemælken til sig, og omkring 1920'erne dukker retter som kærnemælksvælling, kærnemælkssuppe og koldskål med kærnemælk op i tidens opskriftsbøger.

Koldskål inspiration
Bliv klogere på

KAMMERJUNKER – TVEBAK ELLER SMÅKAGE?

En kammerjunker er oprindelig en hoftitel, der blev givet til yngre adelsmænd (junkere), der lå allernederst i hierarkiet. Der er sandsynligvis en forbindelse til de småkager, vi drysser over koldskålen i dag, for ligesom sit adelige ophav, kan den heller ikke helt finde ud af, om den er noget eller ej! -Kammerjunkere er hverken en rigtig småkage, vi kunne finde på at servere på et kagefad, eller en rigtig tvebak, som ellers er det, man oprindelig puttede på koldskål.

Koldskål inspiration