Måske kender du allerede Britta fra Arlas kanal på Instagram? Her har hun de sidste år stået for at sende nogle af landets måske mest farverige, hyggelige og appetitlige madkreationer ud til hundredetusindevis af sultne danskere - gerne ved hjælp af et lejrbål, masser af grønt fra sin køkkenhave og et par vilde køkken-hacks (vidste du, at man kan bage søde kartofler i en brødrister?). Britta er uddannet kok og professionsbachelor, og er vildt passioneret over at få hele familien - ikke mindst børnene - ud i køkkenet og lave mad. Det beviser hun også ved en gang imellem at lade sine egne seje foodie-børn være med ved komfuret eller bålet, når der skal kokkereres til inspirationskøkkenets Instagram.