Smørterminal på Esbjerg Havn solgt
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 01 december 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Andelssmørs tidligere udskibnings- lager på Esbjerg Havn er nu solgt.
For tre år siden blev kontorbygningerne til Andelssmørs tidligere udskibnings- lager på Esbjerg Havn solgt, og nu er også selve lageret solgt.
Lageret var den sidste rest af en historisk epoke fra dengang, hvor smør fra Danmarks mange mejerier blev samlet på lageret i Esbjerg, før det blev udskibet til England. Andelssmør har ikke brugt ejendommen siden 1995, hvor man startede direkte afsendelse fra mejeriet i Varde. Lageret har siden været brugt til forskellige formål.
Lageret er købt af spedition og shippingfirmaet A/S J. Lauritsen Eftf., der vil anvende lageret til opbevaring af hundemad.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.