Persille, spinat og rå grøntsager

På rå grønsager findes der naturligt forskellige jordbakterier og skimmelsvampe. Forureningen fjernes ved skrælning og eller rengøring. Men for eksempel persille og andre krydderurter kan være svære at skylle så grundigt, at alle jordbakterier er væk.

Forbehold

Du kan gemme retter til næste dag, eller fryse dem, hvis persille eller andre krydderurter har været tilsat fra starten, og er kogt, stegt eller bagt med under tilberedningen. De jordbakterier der måtte være på den rå krydderurt bliver dræbt under tilberedningen.

Hvis du drysser rå persille eller andet grønt over en varm ret, skal du koge resten af retten grundigt igennem, når måltidet er slut, før du afkøler retten og stiller den i køleskabet.

Nogle grønne grøntsager, især grønkål og spinat, indeholder nitrat fra dyrkningen. Hvis tilberedt grønkål eller spinat afkøles for langsomt eller opbevares for varmt, kan eventuelle jordbakterier omdanne nitrat til nitrit, som ikke fjernes ikke ved genopvarmning. Nitrit er især farligt for spædbørn, mens større børn og voksne godt kan tåle det. Så for en sikkerheds skyld bør man ikke give genopvarmet spinat og grønkål til børn under et år.

Kilder

Karolines Køkken