Den tidligere juleinspektør i Den Gamle By i Århus, Benno Blæsild, giver her svar på mange af de gængse spørgsmål om vores juletraditioner.
Lucia
Skikken med Lucia-bruden kan føres tilbage til at før kalenderreformen i 1700, var natten mellem 12. og 13. december årets længste. Natten kaldtes lussenat. I området mellem Frankrig og Tyskland havde man i 1600-tallet en skik med, at juleenglen i skikkelse af en ung kvinde med lys i håret gik fra hus til hus. I Sverige begyndte man i godsejerkredse at optage denne skik i slutningen af 1800-tallet, blot kaldte man i Sverige den unge kvinde for Sct. Lucia. Luciaskikken med en procession af hvidklædte børn eller unge piger efter en ung pige med lys i håret blev opfundet af den svenske journalist ved "Stockholms Dagblad" Guido Valentin i 1927. I 1944 afholdtes det første Lucia-optog i København.
Juletræ
Juletræet blev almindeligt i Danmark fra 1810 til 1840. Inspirationen kom fra det tyske Holsten, hvor juletræer kendes fra 1750. At det netop blev et grantræ skyldes, at det som stedsegrønt kunne opfattes som et symbol på det evige liv.
Risengrød
Grød var bondesamfundets hovedernæring - også som festmad. Mælkegrød var særlig fint, da mælken før 1870 var et dyrt og sjældent levnedsmiddel. Risengryn var en kostbar kolonialvare. Kanel og sukker var endnu mere kostbart. Risengrøden var altså den dyreste ret almindelige mennesker kendte til i gamle dage.
Stjernen i toppen af træet
Stjernen symboliserer ledestjernen, der lyste over stalden i Bethlehem, hvor Jesus blev født.
At danse omkring juletræet
Det er kun i Danmark, Norge og Sverige, man danser om træet. Det ser ud til, at skikken opstod mellem 1830 og 1840. Måske for at give børnene lejlighed til at studere alle julegaverne, som hang uindpakkede på træet sammen med julepynten.
Hvad er den rigtige menu juleaften: gås eller flæskesteg?
Historisk set har man spist svinekød og dermed flæskesteg længere end fjerkræ. Før 1800 spiste man kun et let måltid juleaften. Hovedmiddagen serveredes juledag og bestod hovedsagelig af svinekød. Borgerskabet i købstæderne opfandt en række nye juletraditioner i begynelsen af 1800tallet. En af dem var gåsestegen til aftensmad d 24. december. Flæskestegen blev først opfundet omkring 1870.
Har Coca Cola opfundet julemanden?
Nej, det har den amerikanske sprogprofessor Clement Clarke Moore, der den 23. december 1823 skrev et digt til sine børn om Santa Claus på basis af den hollandske Sinter Claas skik. Men det var først, da Coca Cola efter 1930 antog Santa Claus som kampagnefigur hver år i december, at hans tøj blev rødt og hvidt.
Hvor gammelt er det ældste julemærke?
Julemærket blev opfundet af den danske postfunktionær Einar Holbøll i 1904. Julemærket er siden blevet udbredt over hele verden.
Hvor kommer desserten risalamande fra?
Den ældst kendte opkrift på risalamande står i Frk. Jensens Kogebog fra 1901. Støbejernskomfurets udbredelse indvarslede en revolution af de danske madvaner. Herunder at måltidet, der hidtil havde bestået af først grød og dernæst kødmad, nu blev opbygget af en hovedret med kød efterfulgt af en oftest sød dessert. Risalamande er risengrød forklædt som dessert.
Hvor gammel er adventskransen?
Adventskransen er opfundet af Herrnhutterne og kom i Danmark først til Christiansfeld. Adventskransen var almindelig i Sønderjylland før 1920. Resten af Danmark fik den, da Billedbladet i 1940 bragte en artikel om dronning Alexandrines adventskrans på Amalienborg.
Hvorfor er der trommer på juletræet?
Den ældste kendte tromme på et juletræ stammer fra sangen "Højt fra træets grønne top", der er skrevet i 1848. En af julegaverne er som bekendt en legetøjstromme. Siden er trommen vandret ind i træets pynt.
Advent
1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag. De første fire uger af kirkeåret udgøres af en ventetid på at modtage juleevangeliets budskab. Advent holdes i de fleste kristne lande, men ikke i England. I Holland har man seks ugers advent.
Forskel på dansk og engelsk jul
Der er temmelig mange forskelle på dansk og engelsk jul. Allerede i 1400-tallet forlod englænderne navnet "yule" og erstattede det med Christmas. Til gengæld har englænderne holdt fast ved datoen - den 25. december som den vigtigste dag. Her hos os er den 24. efterhånden den mest vigtige, skønt højtiden faktisk først starter den 25. Englænderne kender ikke til at danse omkring juletræet, ligesom julenissen er ukendt i England. Gåsesteg, rødkål og brune kartofler findes heller ikke. Englænderne spiser bl.a. kalkun til jul. Kristtjørnen, julekortene og misteltenen er alle elementer fra den engelske jul, som vi har taget til os.
Julebuk, Nippe strå, Julebispen
Der er tale om gamle julelege.
Julebisp: Til julestuen udnævnte man en af karlene som julebisp. Han skulle hele aftenen bære en særlig hvid skjorte og sidde midt på gulvet med en pind i munden, som havde et lys i begge ender. Selskabet lagde ud med at danse rundt om ham. Han havde en skål med vand og en karklud. Selskabet "ofrede" julegodter til ham. Var han ikke tilfreds med offergaven, kastede han den våde karklud i hovedet på dem. Senere på aftenen viede han unge par sammen; men vielsen gjaldt kun til festen sluttede.
Nippe strå: Karle og piger sidder hveranden på langbænken, de får et strå på 5 cm længde. Strået skal vandre fra den ene ende af bænken til den anden; men deltagerne må kun bruge læberne.
Julebuk: En karl kommer ind midt under festen. Han er forklædt med et lagen eller tæppe over skuldrene og en bukkekranie for ansigtet. Han siger alle de ubehagelige sandeder, han kender, om de tilstedeværende én for en. Når han er rigtig pinlig, belønnes han med julebryg. Når han er blevet for fuld til at tale rent, smides han ud af stuen.