Det er helt naturligt, at man som forælder er nervøs på sit barns vegne, når tumlingen vælter rundt i de spæde år. Men man behøver faktisk ikke at være så bange, for børnene kan ikke sætte sig selv i farlige situationer, forklarer Mette Lykke Braad, der er specialiseret i sansemotorisk træning.
Leg er for mange babyer og børn måden, de udforsker den virkelige verden på. I de første år føler de sig frem og skal røre ved alt. Lege med alt. Men til tider kan man som forældre godt tænke, at det går lige voldsomt nok til. »Bare de nu ikke slår sig,« er en helt naturlig tanke ved det mindste styrt.
Men så længe at man har skabt et børnesikkert miljø, lader barnet tage udviklingen i sit eget tempo og ikke begynder at rejse barnet op, før guldklumpen selv er klar til det, så har man som forældre ikke grund til at bekymre sig. Det forklarer Mette Lykke Braad, der er sansemotorisk konsulent og psykomotorisk terapeut. Hun ejer og driver Sanse Motorik i Birkerød, der tilbyder individuelle, sansemotoriske træningsforløb, spædbarnsmotorik og børnehold.
«Vi skal som forældre ikke sætte barnet op - for så kan barnet nemt vælte. Det har endnu ikke muskelstyrken til at sidde stabilt eller faldreflekserne til at tage fra. Da vil man typisk stable barnet op med puder for at beskytte det. Men man skal i stedet vente til, at barnet er klar og selv aktivt kan sætte sig op. Så er barnets krop nemlig klar, og det kan selv skifte stillinger eller tage fra, hvis det er ved at falde . Og så slår det sig heller ikke så meget,« siger Mette Lykke Braad.
Det rigtige miljø
Hun mener, at der især er to områder at fokusere på, når barnet begynder at tumle og vælte. Det ene er at skabe et miljø, hvor barnet ikke kan komme alvorligt til skade. Det andet er, at barnet skal have en velfungerende sansemotorik, så det kan klare situationerne på en god måde.
»Børnene skal selv knokle sig gennem udviklingstrinene. Hvis du venter og ikke presser på, får barnet de naturlige kropslige kompetencer, som det har brug for. Barnet får nogle gode erfaringsknups og lærer af sine fejltrin. ‘Nå, der væltede jeg, så må jeg prøve en anden måde næste gang’,« siger Mette Lykke Braad.
Og hvis børnene får lov til at gøre sig nogle erfaringer, kommer de ifølge hende mindre til skade, når de bliver større.
“Børn kan ikke selv bringe sig i meget farlige situationer. Ulykker sker ofte pga. farer, som er skabt af voksne. Det kan måske være, at man kigger væk et øjeblik, mens barnet er på puslebordet, og barnet så falder ned. Hvis man sørger for et sikkert miljø, så kan den lille kun få småskrammer.”
Udfordr dit barns motorik
»Du kan som forælder sørge for, at dit barn er velstimuleret. At det bliver leget og tumlet med. Børn skal have hovedet nedad, de skal masseres, nusses og gynges. På den måde får de lov at bruge kroppen og skabe sig nogle erfaringer. Samtidig er det vigtigt, at de selv skal bruge kræfter, så de ikke bliver hjulpet til næste udviklingstrin, inden de er klar til det. De skal have de bedst mulige forudsætninger til de videre skridt,« siger Mette Lykke Braad.
Hvis børn ikke har motorikkens mere grundlæggende færdigheder på plads, kan det skabe besvær senere i deres liv.
»Hvis børnene ikke har det sansemotoriske fundament på plads som større børn, så bliver det sværere at indlære færdigheder i skolen. Hvis man ikke har de basale sansemæssige og motoriske ting på plads, bliver det svært at lære bogstaver og tal. Det skyldes bl.a., at vi hele tiden får en masse sanseindtryk både fra vores egen krop og fra omgivelserne, som hjernen skal bearbejde. Hjernen skal være god til at sortere uvæsentlige sansepåvirkninger fra, så den kan fokusere på det, der er vigtigt i øjeblikket – eksempelvis den matematikopgave der skal løses,« forklarer Mette Lykke Braad.
For at barnet kan sidde roligt i skolen, er det en forudsætning, at barnets spædbarnsreflekser er integrerede, og at barnet har styr på balance og koordination.
»Hvis barnet skal bruge meget af sin hjernekapacitet på bare at sidde stille på stolen, er det svært at lære alt det andet,« siger Mette Lykke Braad og fortsætter:
»Den basale motorik bliver automatiseret, fordi barnet lærer det tidligt. Hvis barnet har sansemotoriske udfordringer, så har hjernen travlt med bare at holde på blyanten og så er det svært samtidigt at koncentrere sig om at høre på læreren.«
Fire metoder til at stimulere barnets sansemotorik
Vi har før anbefalet tre sjove motoriklege, som kan træne dit barns balanceevne. Dem kan du læse lige her. Nedenfor får du fire anbefalinger fra Mette Lykke Braad til, hvordan du stimulerer dit barns primære sanser i hjemmet.
1. Brug din krop som legeplads. Babyer og mindre børn kan du have i armene og gøre mange forskellige ting med. Du kan danse rundt med dem, svinge dem, dreje rundt og vende dem med hovedet nedad. Sæt gerne noget musik på eller syng en sang imens. Du kan også selv sætte eller lægge dig på gulvet, og lade barnet bruge din krop som klatrestativ. Det er en sjov og god udfordring at kravle f.eks. hen over dine ben.
2. Stimulerende massage. Følesansen kan du stimulere ved at røre ved kroppen. Det er bare at give massage. Det kan du gøre med forskellige ting, som du allerede har i hjemmet, som f.eks. en bold, en kagerulle eller en pensel.
3. Leg med maden. Den anden del af følesansen er, at barnet selv kan røre ved noget. Du kan for eksempel lade barnet røre ved maden og dens forskellige konsistenser. Du kan også lave forskellige følekasser med eksempelvis ukogte pastaskruer og ris, og lade barnet putte sine bare fødder ned i det.
4. Lav forhindringer. Når barnet kan bevæge sig fremad, kan man lave små forhindringsbaner. Kroppen kan meget mere end at krybe og kravle på et fladt gulv. Du kan smide en madras, en sofahynde eller en pude på gulvet, så barnet kan kravle op over den og ned igen. Det er vigtigt, at børn får lov til at eksperimentere og bruge deres krop på varierende måder.
