Sauce til and og flæskesteg Tips til andesovs & flæskestegssovs

Hvordan laver man andesovs og flæskestegssovs? Prøv vores mest populære opskrifter på and og flæskesteg og følg vores tips til at lave den perfekte sovs.

Den bedste sovs får du ved at bruge stegeskyen fra din flæskesteg, gås eller and.

Si stegeskyen op i en gryde, lad den stå et øjeblik og skum så overfladen for det meste fedt.

Du kan evt. drysse hvedemel på toppen af sovsen. Fedtet vil suge hvedemelet til sig, og når alt hvedemel er opslugt, kan du røre i sovsen og koge den op, så du jævner den. Rører du i sovsen, før melet er opslugt, så giver det hvide melklumper i sovsen. Hvis det sker, så hæld sovsen igennem en lille sigte, inden du serverer den.

Ikke noget sky til at lave sovs 

Suppler med bouillon, fond eller vin, hvis der ikke er sky nok. Server skyen som den er eller jævn den med meljævning eller fløde, eller lav en opbagning og tilsæt skyen. Smag skyen/saucen til – ribs/æblegele kan give det sidste pift til saucen.

Husk at gemme stegeskyen, hvis du steger anden dagen før.

Opskrifter på andesovs og flæskestegsovs