Hvad er fløde?

Fløde er det fedtlag, der samler sig ovenpå den rå mælk, når den er frisk. I dag fås fløden i en række forskellige udgaver fra den magre madlavningsfløde til den fede double cream.

Igennem mere end 100 år har fløde været en del af den danske madkultur, og et produkt som forbindes med nydelse og forkælelse. Udtrykket ’at skumme fløden’ stammer fra ældre tid, hvor man kunne tage den lækre, fede fløde fra toppen af mælkejungen.

Fløde bruges i en lang række retter fra gryderetter til saucer, kager, desserter, lag-kager og meget andet.

Fløden skummes

Når et mejeri skal lave fløde, gøres det meget simpelt efter et ældgammelt prin-cip.

Den friske, rå mælk fra koen bliver ført over i en tank og derfra videre i tankbiler, som kører direkte til mejeriet. Her bliver der taget forskellige prøver af mælken, blandt andet for at sikre friskheden, og så pumpes mælken videre til en centrifuge. Ved at blive slynget hurtigt rundt bliver mælken automatisk delt i fløde og skum-metmælk. Fløden, der er den letteste del, samler sig automatisk i midten af centri-fugen, mens skummetmælken bliver kastet ud mod centrifugens vægge. Der tap-pes løbende, og på den måde har mejeriet skilt mælk og fløde ad. Så simpelt er det at lave fløde.

For at sikre fløden mod uvelkomne bakterier opvarmes den op til 80-95 grader i nogle få sekunder. Det kaldes pasteurisering.

Flødeskum

Den mest brugte fløde, piskefløden, bliver ofte brugt til at piske flødeskum. Ved at piske kommer der luft ned i fløden, der giver et cremet og luftigt skum, som øger volumen af fløden til omtrent det dobbelte.

Flødeskummet bruges typisk i lagkager, kager, frugtsalat og en lang række andre desserter.

Flødetyper

Gennem årene er der udviklet mange forskellige flødeprodukter. Hver især har de deres forcer. Her kan du læse mere om de forskellige fløder:

Kaffefløde er en mager flødetype. Med fedtprocenter mellem 9 og 12 er den fede-re end sødmælk, der har 3,5 procent mælkefedt, men mere mager end de andre flødetyper. Kaffefløden er beregnet til kaffe, men kan også bruges i te og desser-ter.

Læs også: Hvad er kaffefløde?

Madlavningsfløde kan fås med 8 procent eller 18 procent i fedtindhold og er et mere fedtfattigt alternativ til piskefløde. Den indeholder mindre end halvt så me-get fedt som piskefløde.

Madlavningsfløde består af frisk fløde tilsat en anelse hvedemel for at forhindre fløden i at skille ved opvarmning. Ved at bruge madlavningsfløde får du dermed den gode smag, men sparer på fedtet.

Læs også: Hvad er madlavningsfløde?

Flødefraiche er en let syrnet fløde med 30 procent mælkefedt. Tanken bag fløde-fraiche er, at du har kvaliteterne fra både fløde og cremefraiche i ét produkt og dermed er godt dækket ind til mange retter. Flødefraiche har både flødens gode smag og cremefraichens friskhed og kan både piskes og koges. Flødefraiche anbe-fales til supper, saucer, gryderetter, lagkager, fromager, frugtsalat og meget an-det.

Læs også: Hvad er flødefraiche?

Piskefløde indeholder i Danmark 38 procent mælkefedt og er den mest solgte flø-detype. Med sit fedtindhold er den god til en række forskellige anvendelser og kan både bruges i madlavningen, i en dejlig mormordressing, som flødeskum på kondi-torkagen eller til den hjemmelavede dessert.

Læs også: Hvad er piskefløde?

Fløde 50% kaldes også double cream og har et ekstra højt fedtindhold for at give mere smag og en ekstra cremet konsistens. Du kan bruge fløden til det samme, som du bruger fløde til normalt. Den er både god til at tilsmage saucen eller til at vende i desserten. Vælger du at bruge den til flødeskum, får du et cremet skum, som kun skal piskes ganske lidt.

Læs også: Hvad er double cream?