• Landbrug
  • Emballage
  • Madspild
  • Dyrevelfærd
  • Produktion
  • Madvaner
  • Sundhed
  • Mennesker
  • Samfund
  • Dyrevelfærd

    Hvad er dyrevelfærd - i mælkeproduktionen?

    Hvad er dyrevelfærd - i mælkeproduktionen?

    Hvad er egentlig god dyrevelfærd for en malkeko? Det kommer meget an på, hvem man spørger. Der kan være stor forskel på dét, man som forbruger synes er god dyrevelfærd, og dét en ekspert på området eller en landmand mener er god dyrevelfærd.

    Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets rapport ”Dyrevelfærd i Danmark 2016” findes der ikke en entydig generel anerkendt definition på dyrevelfærd, og i samfundet er der mange forskellige holdninger til, hvad der skal forstås som god eller dårlig dyrevelfærd. For eksempel kan der være stor forskel på, hvad en forbruger synes er god dyrevelfærd, og hvad en naturvidenskabelig forsker eller landmand siger er god dyrevelfærd. Men de fleste kan nok blive enige om Dyreværnslovens §1 og § 2:

    § 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

    § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

    Udover at beskrive, hvordan landmænd og slagterier skal tage hensyn til dyrevelfærd, er dyreværnsloven også en af de ældste i verden og bliver i 2021 105 år.

    Læs Dyreværnsloven her

    Grunden til, at der ikke er en entydig definition på dyrevelfærd, er at man – lidt afhængigt af de forudsætninger eller det fokus man har – enten kan betragte dyrevelfærd ud fra et spørgsmål om biologi, naturlighed eller følelser.

    Mange forskere, landmænd og andre, der arbejder professionelt med produktionsdyr ser primært dyrevelfærd som et spørgsmål om biologi. Dyrevelfærd i mælkeproduktion handler ud fra et biologisk synspunkt om, om koen er sund og rask, og dyrevelfærden kan måles på mængden af produceret mælk, mængden af kortisol (stresshormon) i koens blod, god foderstand, lavt celletal, at koen er rask livet i gennem og så videre.

    Mange forbrugere ser primært dyrevelfærd som et spørgsmål om naturlighed. Hvis koen har mulighed for at leve, som den ville have gjort i naturen, er det god dyrevelfærd. Det drejer sig for eksempel om hvorvidt koen kan komme ud på græs, om den forplanter sig naturligt, går sammen med sin kalv og undgår afhorning.

    Fælles for forbrugere og fagpersoner er følelsesperspektivet, som selvsagt er lidt sværere at måle. Her ser man på, om dyret virker til at trives mentalt: Reagerer roligt og nysgerrigt både over for sin egen landmand og over for fremmede, opfører sig som en normal ko overfor andre køer i flokken, opfører sig som om den er tryg og veltilpas med de forhold, den lever under.

    dyrevelfaerd_naturlighed_biologi_foelelser.png

    Det store spørgsmål, som i dag kan dele vandene mellem forbrugere og fagpersoner, er om biologi, naturlighed og følelser kan stå alene. Ser man udelukkende på biologi, er der ingen tvivl om, at en malkeko i en moderne mælkeproduktion har god dyrevelfærd. Ser man udelukkende på naturlighed, er det klart, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om dyrevelfærden på en moderne malkegård er helt i top. Hos Arla mener vi, at man bør vurdere en malkekos dyrevelfærd ved at sammenholde alle tre parametre biologi, naturlighed og følelser, som man for eksempel gør internationalt i dyrevelfærdsdefinitionen ”Five freedoms” (”De fem friheder”).

    ”De fem friheder” blev første gang blev præsenteret af det daværende UK Farm Animal Welfare Council i 1979 og som siden er blevet anerkendt af både dyrlæger og dyrevelfærdsforkæmpere over hele verden.

    De fem friheder*

    1. Frihed fra sult og tørst – gennem let adgang til frisk vand og et foder, som er tilstrækkeligt til at sikre sundhed og livskraft.
    2. Frihed fra ubehag – ved at sørge for et egnet miljø, som omfatter læ og et behageligt hvileareal.
    3. Frihed fra smerte, skade og sygdom – gennem forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling.
    4. Frihed til at udtrykke normal adfærd – ved at sørge for tilstrækkelig plads, ordentlige faciliteter og selskab af artsfæller.
    5. Frihed fra frygt og lidelse – ved at sikre, at behandlingen af dyret og forholdene i øvrigt er sådan, at lidelse undgås.

    *Oversat fra engelsk af Geir Tweit og Peter Sandøe i rapporten ”Dyrevelfærd i Danmark 2010”.

    De fem friheder er af indlysende årsager ikke mulige at garantere for dyr, der lever frit i naturen, hvor fødesikkerhed, læ, gode hvilearealer, frihed fra smerte og frygt i mange tilfælde er umuligt at opnå. De fem friheder kan derfor kun bruges, når man taler om dyrevelfærd for produktionsdyr, husdyr og kæledyr.

    Arlas holdning og krav til dyrevelfærd er specificeret i kvalitetsprogrammet Arlagården, som alle Arlas landmænd skal følge.

    alle_arlas_landmaend_foelger_vores_kvalitetsprogram.png

    Køer på græs

    Et af de emner, der optager forbrugerne i 2021 er, om køer kommer på græs eller lever i en løsdriftsstald hele livet.

    Læs også

    Adskillelse af ko og kalv

    Et andet emne, som i stigende grad bliver italesat af dyreretsaktivister, er adskillelsen af ko og kalv, som er reglen snarere end undtagelsen i moderne mælkeproduktion.

    Læs også

    Hvor gammel bliver en ko?

    Et tredje emne, som diskuteres blandt forbrugerne er alderen for en malkeko, og om det er god dyrevelfærd for en malkeko at blive så gammel som muligt.

    Læs også

    Hvad sker der med tyrekalvene?

    Et fjerde emne, der optager forbrugerne er, hvad der sker med tyrekalvene i mælkeproduktionen, om inseminering er voldtægt og hvad der kommer til at ske fra 2022, hvor aflivning af tyrekalve bliver forbudt.

    Læs også

    << Tilbage til oversigten