• Landbrug
  • Emballage
  • Madspild
  • Dyrevelfærd
  • Produktion
  • Madvaner
  • Sundhed
  • Mennesker
  • Samfund
  • Dyrevelfærd

    Hvad sker der med tyrekalvene?

    Hvad sker der med tyrekalvene?

    Afliver Arla tyrekalve? Er inseminering voldtægt? Bruger Arla kønssorteret sæd? Hvad sker der med tyrekalvene i mælkeproduktionen? Det er nogle af de spørgsmål, vi ofte hører eller oplever omdiskuteret blandt jer forbrugere. Læs med her, og bliv klogere på, hvad der sker med tyrekalvene i mælkeproduktionen.

    For at en ko kan give mælk, skal den have en kalv. En ko får i gennemsnit en kalv om året. Indtil en ko får sin første kalv, kaldes den en kvie. En ko kan enten få en kviekalv eller en tyrekalv. Både kviekalve og tyrekalve er vigtige for mælkeproduktionen. Kviekalve fordi de går videre i mælkeproduktionen og bliver, når de er kønsmodne drægtige og får deres første kalv hvilket betyder, at de begynder at producere mælk. Tyrekalve i forhold til avl eller som slagtekalve.

    Der er i mælkeproduktionen brug for flere kvier end tyre. Med kønssorteret sæd kan landmanden med 90% sikkerhed bestemme, hvilket køn, de ønsker på kalven.

    Ud af de tyrekalve, der i dag bliver født i det konventionelle landbrug i Danmark bliver 90% af dem opdrættet til slagtning. De resterende 10% er typisk af racen Jersey og bliver i mange tilfælde aflivet direkte efter fødslen, fordi de ikke er økonomisk attraktive som slagtekalve. I det økologiske landbrug blev det i 2019 forbudt at aflive tyrekalve og fra 2022 bliver det også forbudt i det konventionelle landbrug.

    I bund og grund er der ingen mælkeproducenter, der ønsker at aflive deres kalve, og spørger man danskerne, er det også noget mange er oprørte over finder sted. Man har derfor i mange år arbejdet med alternative løsninger for at undgå at aflive tyrekalvene - som for eksempel kønssorteret sæd, krydsningskalve, studeproduktion og slagtepræmier. Initiativerne har gennem årene ført til et fald i aflivninger.

    Men uanset hvor meget de danske landmænd gennem årene har gjort for at finde alternative løsninger, der kan redde tyrekalvenes liv, har det længe været diskuteret i branchen, at det ikke er holdbart at aflive sunde og raske tyrekalve. Fra januar 2022 er det derfor besluttet, at det ikke længere er lovligt.

    Men inden vi kigger på den nye aftale om aflivning af tyrekalve, skal vi kort runde, hvilke alternative løsninger det er, de danske landmænd de seneste år har arbejdet med.

    Kønssorteret sæd

    Når det handler om kønssorteret sæd, er det noget, der er lige så mange holdninger til, som der er landmænd. Kønssorteret sæd er overordnet set sæd, der er blevet sorteret ved hjælp af en speciel teknik, der gør, at man ved en insemination med kønssorteret sæd kan være 90 procent sikker på, at insemineringerne resulterer i det ønskede køn.

    På den måde kan landmændene i høj grad sikre sig, at de kvier og køer, de vil avle videre på får kviekalve, mens resten får tyrekalve.

    En insemination med kønssorteret sæd er ikke helt så effektiv endnu, og det vil sige, at der ofte skal flere inseminationer til at gøre koen drægtig. Derudover er kønssorteret sæd en smule dyrere end almindelig sæd, hvilket betyder en meromkostning for landmanden. Til gengæld kan man med kønssorteret sæd med 90% sikkerhed bestemme, hvilket køn man ønsker.

    Krydsningskalve

    Krydsningskalve eller det nogle vil kalde ”blandingskalve” er kalve, hvis mor stammer fra en almindelig malkerace, og hvis far er tyr af en kødrace. Det vil sige malkekøerne insemineres med sæd fra en tyr, der tilhører en kødkvægsrace.

    Krydsningskalve er på mange måder en fordel for landmanden, da de vokser hurtigere end rene Jersey-kalve, og derfor kan landmanden bedre få det til at hænge sammen økonomisk at opfede dem. Udfordringerne er at finde nok slagtekalveproducenter og at få efterspørgslen på kalvekød til at vokse. Antallet af krydsningskalve er stigende.

    Økonomisk slagtepræmie

    Selvom vores landmænd arbejder med alternativer til at aflive tyrekalve, er der alligevel tyrekalve, der opdrættes til slagtning. Der florerer sommetider myter omkring, at alle tyrekalve aflives så snart, de er født, men det er ikke korrekt. Mange tyrekalve opdrættes også til slagtning. Vælger de danske landmænd at opdrætte kvier, tyre eller stude til slagtning, kan de søge om at få udbetalt en økonomisk præmie for hvert dyr de opdrætter. Tilskuddet er med til at gøre det mere attraktivt for landmændene at opdrætte eksempelvis tyrekalve frem for, at de enten eksporteres eller aflives efter fødslen. Dog er det en udfordring for landmændene, at kalven minimum skal veje 160 kilo, når den er slagtet for, at de kan søge om slagtepræmien. Det er især en udfordring for Jersey-kalve at opnå denne vægt på en økonomisk hensigtsmæssig måde for landmanden.

    Opdræt af stude

    Et eksempel på hvordan nogle af vores landmænd arbejder med at opdrætte tyrekalve er ved at kastrere deres tyre. En kastreret tyr er også det, man kalder en stud. Når man kastrerer en tyrekalv standses dens mandlige kønshormon testosteron. Det betyder i praksis, at kalven vokser langsommere end hvad den ellers ville have gjort, bliver federe end andre tyrekalve og ungtyre, får et roligere temperament og er sikrere for landmanden at omgås. Studene kan samtidig gå sammen med kvierne uden, at de bliver drægtige. Nogle landmænd benytter også studene til naturpleje, hvor studene lukkes ud på et areal, hvor de går og afgræsser et område, hvilket også er en gevinst for biodiversiteten. Når studene efter nogle år er opfedet, vil de blive slagtet. Fordi dyrene producerer mindre testosteron, er der en højere fedtindlejring i kødet, hvilket gør kødet mere smagfuldt. Produktionen af stude i Danmark er lille.

    Aflivning af tyrekalve bliver i 2022 forbudt

    Landbrug & Fødevarer og Dansk Jersey har vedtaget en målsætning om, at det fra 1. januar 2022 vil være forbudt at aflive sunde og raske Jersey-tyrekalve. Hos Arla har man besluttet at gå skidtet videre og sikre, at ingen sunde og raske tyrekalve hos Arla fra 2022 vil blive aflivet – uanset race. Selvom aftalen først er gældende fra 2022, har Arlas landmænd længe arbejdet målrettet med udvikling og udbredelse af tiltag, der skal forhindre unødigt at aflive tyrekalve. Blandt andet ved at bruge kønssorteret sæd, brug af krydsningskalve, arbejde for en mere hensigtsmæssig slagtepræmieordning og produktion af stude. For vores økologiske landmænd, har det siden 2019 været ulovligt at aflive tyrekalve. Siden 2013 er tallet af aflivede tyrekalve faldet stødt. Alligevel har det for Arla og branchen generelt længe været vigtigt at finde en løsning, der sørger for, at der bliver sat en stopper for at aflive tyrekalve.

    Er inseminering voldtægt?

    Inseminering er meget udbredt i dansk landbrug. Alligevel hører vi af og til fra dyreretsaktivister argumentet ”Det er voldtægt at inseminere en ko mod dens vilje”. Det mener hverken vi, vores landmænd eller dyrlæger naturligvis er tilfældet. En inseminering af en ko sker kun, når koen alligevel er i naturlig brunst. Det vil sige, at havde koen befundet sig ude i en flok i naturen, så ville den være blevet bedækket af en tyr på det pågældende tidspunkt. Når koen er i brunst, er den klar til at blive bedækket (eller insemineret) både fysisk og mentalt, og det er derfor svært for os at betragte det som et overgreb. Nogle landmænd har en foldtyr og lader bedækningen ske naturligt. Det kan sagtens fungere, men det kan også være en noget mere voldsom omgang for koen end insemineringen, der er hurtig, præcis og smertefri. Derudover kan der også være forbundet en arbejdsmæssig risiko for landmanden ved at håndtere de store tyre ved naturlig bedækning.

    En ko insemineres som regel tre måneder efter, at den har kælvet. Da en ko er drægtig i 9 måneder betyder det, at køerne bliver drægtige en gang om året. Det er ikke oftere end i naturen. I gennemsnit insemineres en ko to gange for at blive drægtig.

    Det er kun uddannede inseminører, der må inseminere danske kvier og køer i Danmark. På den måde sikrer man, at insemineringen sker under ordnede forhold, og man undgår at koen bliver stresset og insemineringen derfor mislykkes.

    << Tilbage til oversigten