Landmanden fortæller:
Frenderupgård ligger ved Herrestrup i Odsherred med udsigt til Sidinge Fjord. Gården drives som et familiebrug med 130 Jersey malkekøer og opdræt af kvier og stude. Der er 80 hektar jord med yderligere 120 hektar til drift. Hans Peter og Nete købte gården i 1995. De begyndte omlægningen til økologi med 50 jerseykøer. I 2000 blev en ny stald til 110 køer bygget for bedre forhold.
Markerne dyrker primært foder til dyrene, især kløvergræs, lucerne og byg/ært til ensilage. Om sommeren græsser køerne udenfor, mens de om vinteren får ensilage. Køerne leverer dagligt 2.500 liter mælk.