Fanø kærer ikke

Læsetid
1 min
Publiceret
11 september 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Fanø Mejeri har besluttet ikke at kære Fogedrettens afgørelse om brugen af Lurpak mærket til Vestre Landsret. Det skriver dagbladet Børsen onsdag.

Fogedretten i Esbjerg nedlagde i august forbud mod, at Fanø Mejeri anvender mærket på sit smør, fordi mejeriet ikke ville betale den markedsføringsafgift, som andre mejerier, der producerer Lurpak, gør.

Som følge af fogedforbuddet har Mejeriforeningen anlagt en justifikationssag ved byretten i Esbjerg for at få en egentlig prøvelse af Fogedrettens kendelse.

Siden har Mejeriforeningen og Fanø Mejeri indgået en aftale om, at Fanø Mejeri betaler markedsføringsafgiften.

Fanø Mejeri vil onsdag aflevere sin begrundelse for ikke at kære sagen til Konkurrencestyrelsen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Rune Jungberg Pedersen
Rune Jungberg Pedersen Kommunikationsdirektør Arla Danmark rpeda@arlafoods.com +45 91 31 10 88
Mathilde Bressum
Mathilde Bressum Communications Officer mabyl@arlafoods.com +45 91 31 16 40
Anders Græsbøll Buch
Anders Græsbøll Buch PR & Communication Associate Manager andbu@arlafoods.com +45 91 31 13 29