Vi vil Tættere på Naturen™
- Læs tid
- 2 min
- Publiceret
- 30 oktober 2008
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Vi kan i dag præsentere vores helt nye logo, som fremover skal kendetegne os. Logoet markerer samtidig, at vi vil fokusere endnu mere på naturen og det naturlige i vores produkter.
- november hejser vores mejerier og kontorer rundt om i verden nye flag med det nye Arla logo på – fra Japan og Vietnam til New Jersey og Buenos Aires.
I de efterfølgende måneder vil logoet også gradvist blive introduceret på alt lige fra tankbiler til produkter.
Med det nye logo vil vi bygge videre på de naturlige elementer, som allerede findes i virksomhedens værdikæde og fremover lade dem vise retningen for produktudvikling, produktion, transport og emballage – under overskriften ”Tættere på Naturen™”.
Den naturlige råvare
”Alle vores produkter er baseret på vores naturlige råvare fra koen; mælken. Vi vil gerne omsætte den råvare til produkter, der er så naturlige som mulige – dvs. indeholder så naturlige ingredienser som muligt og som er blevet fremstillet med mindst muligt miljøpåvirkning,” siger adm. direktør Peder Tuborgh.
Et af målene med ”Tættere på Naturen™” er derfor at skære ned på forbruget af tilsætningsstoffer.
”Det er en krævende opgave, der skal løses af vores innovationsfolk. Vi forsøger at have naturlige ingredienser, der er så tætte på deres naturlige udgangspunkt som muligt.
Vi ser alle produkter igennem for at forholde os til naturligheden, og enten laver vi om på dem eller ændrer ingredienser eller produktionsprocessen for at finde en løsning, der er lige så god, men mere naturlig,” siger innovationsdirektør for Arla Foods’ friskvarer, Robert Svanberg.
”Det handler om at bruge ny, moderne teknologi for at kunne tilbyde forbrugerne de mest naturlige produkter fri for så mange stoffer som muligt,” siger han.
Miljøvenlighed i højsædet
Vores fornyede fokus på produkternes naturlige indhold og tilblivelse kommer på et tidspunkt, hvor hele koncernen allerede er i gang med at reducere sit CO2-udslip med 25 procent inden 2020 som led i Arla’s nye Klimastrategi, der blev lanceret tidligere i år.
Det nye ”Tættere på Naturen™” princip indebærer også en ekstra indsats på transportområdet samt et forsøg på at gøre Arla’s emballager endnu mere miljøvenlige.
Dette vil vi arbejde med:
- Fremstille produkter uden kunstige farve- og smagsstoffer, reducere brugen af tilsætningsstoffer.
- Tage hensyn til naturen og miljøet – både på gårdene, mejerierne og når produkterne transporteres ud til forbrugerne.
- Have en emballage, der er brugervenlig og tager hensyn til miljøet.
- Arbejde på at reducere udledning af bl.a. spildevand og CO2.
- Stille krav til underleverandørere om at opføre sig etisk korrekt.
Du kan læse mere om ”Tættere på Naturen™” og vores nye logo på hjemmesiden fra 7. november.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.