Derfor skal du lade baby bestemme

Med leg skal baby bygges. Sådan kunne en lille omskrivning af jyske lov sagtens lyde, for når det kommer til din babys udvikling, er legen essentiel.

»Legen er den måde, børn trænger ind i verden på og lærer at forstå den. Når de leger, undersøger de altså i virkeligheden, hvordan verden er, hvordan den fungerer, og hvordan det hele hænger sammen,« siger Søren Smidt fra professionshøjskolen UCC, som forsker i leg og læring.

»Derfor er det vigtigt, at børn lærer at lege. Det er simpelthen den mekanisme, der kommer til hjælpe dem med at forstå og håndtere livet.«

Her bestemmer baby

Normalt er det dig, den voksne, der bestemmer. Hvornår din baby skal spise, sove, skiftes, passes. Og så videre. Men når det kommer til legen, er det vigtigt, at den lille får lov til at bestemme.

»Børns leg handler om det, der betyder noget for dem. Det, de er i gang med at forstå lige nu, som er vigtigt i deres verden – det er dét, de putter ind i legen. Det væsentlige er derfor, at børnene selv bestemmer i legen – og at det er dem, der er aktive. Der er så meget i børns liv, de ikke selv bestemmer, men i legens verden har de mulighed for selv at bestemme, og det er både afsindig lystfuldt for små børn og udviklende,« siger Søren Smidt og fortsætter:

»Det med at indtage den passive rolle er i virkeligheden noget, voksne har rigtig svært ved. Men prøv at holde ud så længe, du kan. Husk på, at det er godt for barnet, at det er ham eller hende, der bestemmer. Måske kan du også finde noget energi i at se, hvor lykkelig barnet er over at servere kaffe og sandkage til dig for tredje gang i træk. Over at vise dig, at han eller hun kan og har styr på det. Det er med at opbygge barnets egen legeevne.«

Sådan understøtter du legen

Som voksen kan du indtage tre positioner i forhold til din babys leg, fortæller Søren Smidt. Du kan observere, hjælpe på vej og være med i legen.

»Ved at observere den lille, når han eller hun leger selv, finder du ud af, hvad der optager det lige nu. Du kan også hjælpe legen på vej. Endelig kan du også selv være med i legen,« siger Søren Smidt.

Lad baby lege - selv

At lege er en kompetence, der skal opbygges – noget, der skal hjælpes på vej. Også når det kommer til at lege selv.

»Det er vigtigt at opfordre barnet til at lege selv og – når det så leger selv – lade være med at forstyrre legen. Her skal du minde dig selv om, at nu er dit barn i gang med at lege, så lige nu sker der faktisk noget meget vigtigt i forhold til dets udvikling. Det skal man værne om og give ro og plads til,« siger Søren Smidt.

»Du kan også afsætte decideret legetid, især når barnet bliver lidt større og alt det digitale begynder at spille en rolle. Som børn bliver ældre, handler det i høj grad også om at fortælle, at man synes, det er vigtigt, at de leger. Og opmuntre dem, når de gør det.«

Pilfingrene væk

Det virker måske kedeligt, at dit barn kravler op og ned af trappetrinet igen og igen. Og igen. Nu skal der da ske noget andet, tænker du måske. Men her er det så, du skal stoppe dig selv.

»Der sker ofte det med helt små børns leg, at vi voksne bliver for utålmodige og hælder mere i legen, fordi vi gerne vil lære dem en masse ting. Men hvis legen bliver for svær, ser vi, at den opløser sig. Legen dør simpelthen, hvis den bliver for voksen. Legen er børnenes domæne, og det er vigtigt, at de får lov til at bestemme selv.«

Tre gode lege:

1. Titte-bøh – version 2

Hvor er mor? Der var mor! Hvor er mor? Der var mor! Bøøhh!

Det kan godt være, din baby er ved at sprænge i luften af fryd, hver gang I leger titte-bøh, men på et tidspunkt kan det måske blive lidt svært at svinge sig op til 10 eller 20 gange i træk. Så er det, du skal begynde at lære baby at gøre det selv.

»Små børn elsker at blive væk og komme frem igen. De oplever, at mor og far hele tiden forsvinder og kommer igen, og det kan de ikke gøre noget ved. Men her er det barnet selv, der forsvinder og dukker op igen – det er barnet, der laver en aktiv handling, som de selv bestemmer over. Det er afsindig lystfuldt for små børn, at det er dem selv, der gemmer sig og ”bliver væk”,« siger legeforsker Søren Smidt.

2. Og så gjorde gravkoen sådan...

Små børn har det med at komme til at fiksere på bestemte ting i perioder. Det kan være et bestemt stykke legetøj, en bog, bestemte hverdagsting eller store maskiner som gravkøer og traktorer. Og det er bare med at hoppe med på dillen som forælder.

»Det barnet er fascineret af og inddrager i legen, er det, han eller hun er i gang med at få styr på lige nu. Men i stedet for f.eks. bare at kigge på gravkoen, kan du inddrage den i legene og lege, at I er gravkøer,« siger Søren Smidt.

3. Hoppe-leg

Leg er ikke bare noget, der foregår oppe i hovedet. For især små børn er leg også meget kropslig, og det er vigtigt, at de får mulighed for at kaste sig ud i lege, hvor de udforsker og afprøver, hvad deres krop egentlig kan. Det handler om at lære at bruge kroppen og få styr på, hvordan den virker. Så når din tumling hopper rundt i sofaen, anbefaler Søren Smidt, at man prøver at huske det perspektiv.

»Prøv ikke at se det som et barn, der hopper i sofaen og måske gør noget forkert – men som et barn, der gerne vil bruge kroppen i leg og f.eks. springe ned fra noget. Hvis du gerne vil undgå, at barnet hopper i sofaen, kan det være, I har en skammel i køkkenet, som du kan tilbyde barnet at hoppe ned fra. Sig for eksempel: Du må ikke hoppe i sofaen, men du kan hoppe ned fra skamlen her. På den måde understøtter du legen ved at tilbyde en anden løsning,« siger han.