Fra mælk til grød - sådan kommer i godt i gang med ske-maden

Der er noget magisk over at se sit lille barn sidde med ved bordet i sin højstol og spise selv. Vejen fra modermælken til spisebordet er imidlertid ikke helt let. Derfor har vi samlet en overskuelig guide, som beskriver overgangen til at spise “rigtig” mad.

Al begyndelse er svær, og det tager tid at vænne en babys fordøjelsessystem til grøntsager, kød og brød ligesom babyen skal lære at tage imod maden, tygge og sluge den. Det er meget anderledes end at ligge ved mors bryst eller at ligge i armene på far og mor med en sutteflaske.

Denne guide giver dig trin for trin vejledning efter barnets alder og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger. Dem kan du læse meget mere om i styrelsens pjece ”Mad til små – fra mælk til familiens mad”.

Hvornår må min baby få "rigtig" mad?

Du kan begynde at introducere din baby for andet end modermælk, når babyen har rundet fire måneder. Før da er fordøjelsessystemet nemlig ikke parat til mad. Ernæringsmæssigt kan du sagtens vente med maden til babyen er seks måneder gammel, såfremt din baby trives og vokser, som den skal. Faktisk skriver Sundhedsstyrelsen, at det er “bedst at vente” med anden mad til barnet nærmer sig seks-måneders alderen. Så udvikler din baby sig normalt alene på modermælken, kan du trygt fortsætte med det det første halve år.

Hvis din baby udelukkende får modermælkserstatning og virker parat, kan du godt begynde på maden, før babyen er seks måneder gammel. På samme måde kan det være godt at supplere modermælken, eller modermælkserstatningen, med andet mad, hvis din baby er over seks måneder og ikke tager tilstrækkeligt på.

Husk altid, at du kan spørge sundhedsplejersken, hvis du i tvivl om, hvad dit barns signaler betyder eller, hvad der vil være det bedste for dit barn ernæringsmæssigt.

Er min baby parat til mad?

Det er meget individuelt, hvornår en baby er parat til andet end modermælk og flaske. Der er forskellige tegn, du kan holde øje med for at finde ud af om din baby er parat.

Hold øje med om:

• Din baby kan holde sit hoved og ser nysgerrigt efter maden på bordet. Måske sidder din baby og åbner sin egen mund, når du spiser.
• Din baby kan sidde, måske med lidt støtte, og kan læne sig fremad i sin stol.
• Din baby rækker ud efter maden og måske forsøger den at putte den i munden.
• Din baby kan dreje hovedet væk, og dermed vise, den er mæt. Hvis din baby viser interesse for mad, er det et godt tidspunkt at begynde at introducere barnet for nye smagsoplevelser og konsistenser. Du kan også støtte barnets interesse ved at tage barnet på skødet og vise barnet, at du selv kan lide maden.

"Begynder mad" til baby på 4-6 måneder

Når barnet begynder at blive introduceret til mad, er det samme fremgangsmåde uanset, om barnet er fire, fem eller seks måneder gammel. Den eneste forskel er, hvis barnet er seks måneder, når tilvænningen begynder, så kan du gå lidt hurtigere frem.

Til at begynde med handler tilvænningen til mad mere om oplevelsen end at dække et ernæringsbehov. Din baby vil altså smage på eksempelvis grøntsager for oplevelsens skyld og fortsat spise sig mæt i modermælk eller -erstatning. Over tid vil barnet kunne spise mere og mere mad, og modermælken vil naturligt blive faset ud, i hvert fald i dagtimerne.

Du kan udnytte den første interesse ved middagsbordet til at give dit barn en udkogt, altså blød, grøntsag at sutte på og på den måde begynde at give barnet oplevelsen af at spise sammen.

Næste skridt er at made barnet med den gode “begynder-mad”: Grød, grøntsagsmos og frugtmos.

Grød Der er en lang og dyb tradition for at begynde med grød, når barnet er parat til mad. Du kan bruge en række forskellige kornsorter til grød, men begynd med en mild og findelt grød, baseret på for eksempel hirsemel, majsmel og boghvedemel.

Disse grødtyper er bløde og cremede, og nemme både at spise og fordøje.

Dernæst kan du prøve med hirseflager og havregryn, når barnet har vænnet sig til de første typer grød. Sørg for at koge dem møre, så grøden får en fortsat blød, men dog mere grov eller “fnugget” konsistens, end mel-baseret grød.

Grøntsagsmos Et godt sted at begynde med grøntsagsmosen er den fantastiske kartoffel. Kartofler er nemlig milde i smagen, og det er nemt at lave en fin og blød mos af den lille rodfrugt. Kartofler mætter desuden godt og en fin kartoffelmos er en god basis-mos, du nemt kan udbygge med kogte grøntsager og andre rodfrugter.

Gulerødder, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, squash og ærter er alle gode at supplere kartoflerne med. Når du bruger flere forskellige grøntsager og varierer brugen af dem, giver du barnet en masse forskellige smagsoplevelser, som stimulerer barnets udvikling.

Enkelte grøntsager og rødder indeholder nitrat, og bør derfor undgås til at begynde med, men efter barnet er fyldt seks måneder, kan det tåle disse i mindre mængder. Vent derfor med:

• Spinat
• Rødbede
• Fennikel
• Selleri

Frugtmos Mos af friske eller kogte frugter kan blandes sammen med grøntsagsmosen for at gøre den lidt sødere, eller serveres for sig som en slags dessert.

Brug gerne pærer, æbler, bananer og ferskner til frugtmosen, da disse er forholdsvis milde i smagen. Laver du mos af eksempelvis meloner eller bær, kan du nøjes med små mængder, da disse er ret kraftige i smagen.

Du kan også sagtens lave mos af frosne bær og frugter, men der er det vigtigt, at du koger dem igennem først for at fjerne eventuelle uønskede bakterier.

Mad til baby på 6-8 måneder

Når barnet runder seks måneder, er der endnu flere ting, du kan begynde at give det. Det giver mulighed for nye smagsoplevelser for barnet, og for dig som forælder betyder det, at du i højere grad kan tage udgangspunkt i, hvad resten af familien spiser.

Modermælken og -erstatning er stadig barnets vigtigste ernæringskilde, men som månederne skrider frem, og barnet spiser større portioner mad, vil maden langsom overtage.

Én af de helt store forskelle efter seks måneder er, at barnet kan begynde at spise kød og fisk. Maden skal fortsat være blød, så begynd gerne med noget hakket kød, eller blend et stykke kød, så kødet kan blandes i mosen. Fisk er også rigtig godt, for det er nemt at mase mellem gummerne eller med tungen mod ganen.

Nu, hvor du introducerer nye smage til barnets “palet”, er det bedst at finde pokeransigtet frem og vise, at alt det nye er helt almindeligt. Vent og se, hvordan dit barn reagerer på det nye. Der er ingen grund til at gøre babyen opmærksom på, at nu sker der noget nyt og anderledes. Det kan nemlig føre til, at barnet ikke har lyst til at smage på det. Af samme grund bør du også ignorere dine egne forbehold. Det kan godt være, du ikke selv er så glad for broccoli, men det godt være dit barn elsker, så giv det plads til selv at finde ud af det.

Vær forberedt på, at barnet kan spytte maden ud igen. Det er ikke et udtryk for dårlig opførsel, men blot en naturlig reaktion på alle de nye smage og konsistenser. Noget af det vil kræve lidt tilvænning.

Derfor er det også en god idé at afsætte rigelig tid, og tålmodighed, til spisesituationen. Mange børn har brug for at kigge længe på maden, før de rører den eller spiser den.

Grød Fortsæt med at give din baby grød, gerne øllebrød, havregrød og nu også fuldkornsgrød. Grøden bidrager med vigtige næringsstoffer og fibre, som er med til at mindske risikoen for forstoppelse.

Rodfrugter og grøntsager Mos er stadig en rigtig god basismad, men begynd at variere, hvor fin mosen er. Der må gerne være lidt bløde klumper i. Hårde grøntsager skal som udgangspunkt koges først, men de bløde grøntsager kan spises friske.

Prøv at give din baby:

• Ærter
• Majs
• Tomater uden skræl, skåret i stykker
• Agurk
• Avocado

Kød Som nævnt kan du fra seks-måneders alderen servere lidt kød for din baby, når blot det er findelt og gennemvarmet. Det er en god måde at sikre, dit barn får nok jern.

Som med alle andre råvare er det en god idé at variere de kødtyper du bruger. Brug derfor både okse, kalv, gris, fjerkræ og lam, så barnet oplever forskellige smage og teksturer.

Du må også gerne begynde at give dit barn indmad efter seks måneder, men begræns det til lever og hjerte. Det betyder, at eksempelvis leverpostej kan komme på menuen, til at begynde med alene, men efter otte måneder også på små stykker brød.

Fisk Når du serverer fisk for dit barn, skal du selvfølgelig altid være opmærksom på, der ikke er fiskeben i dit barns mad, da disse kan sidde fast i halsen på barnet. Det betyder ikke noget om fisken er frisk eller frossen, men tilbered fisken i gryde, ovn eller mikroovn og vent med den stegte fisk. Derudover bør du være påpasselig med at servere tun og andre rovfisk på grund af det høje indhold af tungmetaller.

Gå gerne efter en balance mellem fede og magre fisk.

Fede fisk:

• Laks
• Sild
• Makrel

Magre fisk:

• Torsk og torskerogn
• Sej
• Ising
• Rødspætte Du kan også sagtens give din baby rejer og muslinger en gang imellem.

Æg Fra barnet er seks måneder må du gerne give det æg. Ikke hver dag, men en gang imellem. Du kan bruge æg i farsretter og kager og bage pandekager. Den grundlæggende anbefaling er altså, at du bruger æg i sammenhænge, hvor du kan varme ægget helt igennem.

Derfor er noget af det bedste også et hårdkogt æg. Det giver også din baby en fantastisk taktil oplevelse at pille ægget fra hinanden og mærke forskellen på hvide og blomme.

Baby på 8 måneder spiser det meste

Otte måneder, så er man ikke helt lille længere, og madmæssigt må den otte måneder gamle baby det meste. Barnet kan nemlig tygge godt, og det åbner for yderligere muligheder i form af brød. Ja, det er nærmest en ny verden, der åbner sig.

Til at begynde med skal det gerne være friskt, blødt rugbrød og hvedebrød, som du skærer i små, mundrette bidder. Pålæg, du kan smøre på, er et godt sted at starte, men senere kan du også bruge andre slags, når bare det er blød og nemt at tygge.

Der er masser af muligheder for at variere det smørbare pålæg, så udnyt det til at gøre maden spændende for din baby. Alt fra leverpostej, fiskepålæg og hummus, til mosede grøntsager, frugt og smøreost kan bruges.

Kig også gerne blandt resterne fra aftensmaden i går, der er måske nogle kartofler, du kan mase ud på et stykke brød med lidt smør eller mayonnaise.

Mad til baby på 9-12 måneder

Nu kan din baby spise stort set det samme som resten af familien ved alle måltider. Maden skal stadig være blød og stykkerne må ikke være for store, men ellers klarer babyen det hele.

Frem mod sin etårs fødselsdag falder barnets behov for modermælk til nogle få deciliter i takt med, at maden fylder mere i barnets næringsoptag.

Det nye ved ni måneders alderen er, at barnet nu kan begynde at få lidt yoghurt eller A38 i små mængder. Til at begynde med kun hvad der svarer til ½ deciliter, og når barnet fylder ét år, må det få en hel deciliter.

Når barnet er ni måneder eller derover, har det også opdaget, at der er en sammenhæng mellem mad og bestik. Barnet ved at ske hører sammen med tallerken, og selvom det endnu ikke selv kan spise med ske, øver det sig og spiser så i øvrigt med fingrene.

Til gengæld lærer din baby at føre en kop op til munden med begge hænder og drikke af den, og det er da lidt stort at opleve. Hold fast i at præsentere barnet for en masse forskellige smage og konsistenser, både for at variere kosten, men også fordi det er med til at forebygge kræsenhed.

Grød Brug stadig grød som en del af barnets basismad. Barnet har stadig brug for de næringsstoffer og fibre, der er i grød. Det er fortsat havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød, der anbefales.

Rodfrugter og grøntsager Sørg for at give dit barn grøntsager ved alle måltider og gerne også som mellemmåltid. Nu, hvor barnet har styr på at tygge, må du også gerne give det rå grøntsager som revne gulerødder, ærter, majs, agurk og peberfrugt i små stykker, som er nemme at synke.

Som tilbehør til aftensmaden, kan du variere mellem kartofler, ris, pasta og bulgur.

Kød Kød indeholder jern, zink og andre mineraler, som barnet har brug for. Derfor er det en god idé at servere kød hver dag som pålæg og i forbindelse med varme retter. Når du erfarer, at barnet er blevet rigtig god til at tygge, behøver du ikke altid bruge hakket kød eller blende det. Du kan nøjes med at skære kødet ud i små bidder.

Hvis kødet har lidt hårde kanter fra tilberedningen, er det en god idé at skære det hårde fra, så barnet blot skal tygge sig gennem det bløde kød.

Fisk Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du giver din baby fisk mindst to gange om ugen. Det kan både være som pålæg og som varm ret. Pas stadig på med tun og andre rovfisk, men ellers kan du frit servere fisk for din baby.

Brød Dit barn må gerne få brød, også rugbrød, men sørg for, at der ikke er nogen hele kerner i. Brødet skal være blødt, og du kan eksempelvis gå efter grahamsbrød, sigtebrød og bondebrød, såvel som rugbrød med bløde kerner.

Frugt Giv gerne dit barn frisk frugt i passende stykker, både alene og som dessert til måltiderne. Frugt er nemlig rig på C-vitamin, som styrker kroppens evne til at optage jern fra maden.

Mælkeprodukter Hold dig til surmælksprodukter af sødmælkstypen i denne alder. Det kan være yoghurt naturel og A38 med 3,5% fedt. Det kan være fristende at give dit barn frugtyoghurt, men der er tilsat sukker, og du er derfor bedre stillet ved selv at tilsætte frugt til yoghurten. Både frugt i små stykker, revet eller moset kan tilsættes yoghurten, og det giver en god smag.

Dygtig baby, men vent med...

Når dit barn er fyldt ét år, kan det spise meget, men der er stadig ting, du bør begrænse eller helt vente med at introducere. Dels af hensyn til fordøjelsen, barnets sikkerhed og dets helbred.

Brug kun små mængder af:

• Ris - og undgå helst risdrik og riskiks
• Nitratrige grøntsager som spinat, selleri og rødbede indtil barnet er ét år.
• Rosiner
• Kanel

Vent med at introducere:

Hårde madvarer som gulerødder og lignende, der skal tygges godt og grundigt. Det kræver meget af barnet og bør først introduceres, når barnet er omkring tre år gammel.

Popcorn, peanuts og lignende, som nemt kan ende i lungerne, hvis barnet får dem i den gale hals.

Tun og andre rovfisk, som indeholder mange tungmetaller. Dåsetun bør først introduceres ved treårsalderen, mens du må vente helt til dit barn er 14 år med at servere en tunbøf.

Ylette, ymer, frugtkvark, skyr og fromage frais. Disse mælkeprodukter med højt proteinindhold, må du først give dit barn efter to år.

Vitaminpiller. Brug i stedet dråber, og når barnet er 1½ år, kan du begynde på tyggetabletter.

Søde sager. Jo, det er hyggeligt at dele en skål slik, men små børn bør ikke få sodavand, kakaomælk, saftevand, slik, is, eller kager.

Følg barnet

Når du introducerer din baby for mad og spiser sammen med det, så vær opmærksom på dens reaktioner og pres den ikke. Der kommer ikke noget godt ud af at presse det lille barn til at spise noget, det ikke kan lide, eller til at spise mere end det har appetit til.

Server hellere mange små portioner end nogle få store måltider, for der er ikke plads til så meget af gangen i den lille mave.

Endelig er det vigtigt, at du hygger dig sammen med dit barn om maden. Tag babyen med i køkkenet og sæt den på bordet, mens du laver mad, så den kan følge med i, hvad du laver og se de mange flotte farver. Med tiden vil barnet begynde at række ud efter råvarerne og smage på dem.

Tilvænningen til mad begynder således ikke nødvendigvis ved spisebordet, og i begyndelsen er det som nævnt mere en oplevelse og et socialt samvær omkring bordet, der interesserer barnet. Brug det og nyd det.