Synes du, amning er svært? Det er helt normalt

Synes du, amning er svært? Det er helt normalt

Usikkerheden sniger sig nemt ind på mange førstegangsfødende, hvis amningen ikke lige kommer i gang med det samme, men det er helt normalt, at det tager noget tid. Ammerådgiver Bente Juul-Lassen deler ud af sine erfaringer i denne artikel.

Otte uger. Så lang tid kan det tage at etablere en god ammerutine efter fødslen. Du skal altså være forberedt på, at dine dage primært kommer til at gå med at få amningen til at fungere i den første tid.

Sådan lyder meldingen fra ammerådgiver og indehaver af Ammehjælpen.dk, Bente Juul-Lassen.

»Man tror, at barnet bare sutter, når det bliver lagt til brystet, men der er rigtig mange gange, hvor det ikke sker, og det er synd, at man ikke er opmærksom på, at det koster tid at få amningen til at fungere,« siger hun.

Ammerådgiveren kalder det lidt af en tidsrøver at få amningen i gang, for det kræver faktisk en del at vænne barnet til at amme, benytte den rette sutteteknik, finde en ammestilling, der virker, og ikke mindst at få ordentligt gang i mælkeproduktionen.

»Alle vil gerne amme, men når vi når hen til de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er mange desværre sprunget fra,« fortæller Bente Juul-Lassen.

Årsagerne til, at det går galt, kan være mange, men det hænger ofte sammen med, at anstrengelserne ved at amme er større, end mødrene forventer, og det kan desuden gøre meget ondt at amme, hvis brystvorterne er ømme, flossede, eller der går betændelse i brystet. Det er ikke meningen, det skal gøre ondt at amme, så det er vigtigt at søge hjælp, hvis det er tilfældet.

»Det er også vigtigt at få sin partner med på banen og afstemme forventningerne. For det kan ikke hjælpe noget, at man selv gerne vil arbejde hårdt på at få amningen til at fungere, men ens partner siger: “Sidder du nu dér igen?”,« påpeger ammerådgiveren.

Selv om partneren ikke kan hjælpe med selve amningen, er støtten og opbakningen altså vigtig for, at man har kræfterne til at etablere en god ammerutine.

Har jeg mælk nok?

Noget af det, førstegangsfødende ofte bliver bekymrede for, er, om de nu også har mælk nok. Den første gang barnet lægges til brystet, kommer der kun nogle få dråber mælk ud, og det skaber ofte en stor usikkerhed hos moderen.

Det er imidlertid helt normalt, at der ikke kommer mere mælk i starten.

Mange nybagte mødre tror, at barnet er sultent lige så snart, det kommer ud, men i virkeligheden har barnet blot et suttebehov, forklarer ammerådgiveren.

»Når der så kun kommer nogle dråber ud af brystet, tror mødrene, at barnet sulter, og så begynder de på mælkeerstatning, og det betyder, at de ofte ikke kommer i gang med amningen,« siger Bente Juul-Lassen.

Prøv dig frem

Den usikkerhed, mange unge forældre føler, betyder ifølge ammerådgiveren, at de er mindre tilbøjelige til at gøre noget, fordi de er bange for at gøre det forkert. Når det gælder børn, er der imidlertid kun én vej frem, for du kan ikke læse dig til, hvad der virker for dig og dit barn.

Du må prøve dig frem.

»En baby har kun én lyd, og det er gråd. I den første tid handler det derfor om at lære at tolke den ene lyd, og der må man altså prøve sig frem,« siger Bente Juul-Lassen.

Mange unge forældre er usikre og tør ikke stole på deres mavefornemmelse. I stedet søger de råd på nettet.

»De prøver sig ikke frem, de går på nettet eller spørger sundhedsplejersken i stedet for at mærke efter. De stoler ikke på, at de kan, og det er synd, for de kan faktisk godt selv,« siger ammerådgiveren.

Når de usikre forældre går online og søger efter råd, så sker det tit, at de normer, de finder, ikke lige passer til deres barn, og derfor ender de med at blive forvirrede og endnu mere usikre.

Hvor kan man få hjælp?

Som skrevet ovenfor finder du ikke nødvendigvis den rette hjælp ved at søge på nettet. De overordnede råd, du finder der, passer ikke nødvendigvis til din situation, og det er en vigtig pointe.

»Søg hjælpen hos nogen, som har tid, og som kan sætte sig ind i jeres situation, for det er hele familiesituationen, der skal tages med i betragtning,« forklarer ammerådgiveren.

Mulighederne for at få hjælp afhænger i nogen grad af, hvor du bor, og hvor lang tid siden det er, du har født. Typisk er den offentlige ammerådgivning begrænset til de første måneder efter fødslen, og derfor er det en god idé at søge hjælp tidligt i forløbet.

Det er imidlertid også vigtigt, at du har kræfter til at arbejde med amningen, og derfor er det også vigtigt at søge hjælp tidligt, mener Bente Juul-Lassen.

»Få fat i noget hjælp, inden det kører for langt ud, for ellers har du ikke den energi, der skal til for at komme på sporet igen,« siger hun.

Det er forskelligt, hvad de offentlige tiltag hedder, og hvordan de præcis fungerer. Nogle steder foregår rådgivningen på en efterfødselsklinik, men det kan også hedde et ammeambulatorium, og nogle steder har de blot en ammetelefon, så undersøg gerne på forhånd, hvilke muligheder der er i dit område.

Du kan selvfølgelig også vælge at søge hjælp hos en privat ammerådgiver, som for eksempel ammehjaelpen.dk, eller én af de frivillige rådgivere uddannet hos foreningen “Forældre og Fødsel”.

Endelig kan du også spørge sundhedsplejersken til råds enten over telefonen, eller når sundhedsplejersken kommer på besøg.